Gælds balancen – Hvornår giver det mening at låne penge?

Gælds balance og Lån

De fleste har stået i en situation hvor de gerne vil låne penge til noget, som de ikke har råd til at købe på anden vis. Enten fordi muligheden for købet er tidsbegrænset eller fordi opsparingen vil tage flere år. I den her situation er der mange som vælger at optage et lån, enten gennem banken eller på kredit. På den måde kan de købe noget for fremtidens penge, nu og her.

Desværre er der ikke altid en rationel eller logisk balance mellem pengene vi låner og hvordan vi planlægger at betale dem tilbage senere. Nogle er endda så uheldige ikke at forstå hvordan renter og renters renter fungere, og får en overraskelse længere ned ad vejen. Målet med den her artikel er at forberede dig på lånets gang og hvordan du kan bedømme om et lån giver mening i den given situation.

Hvis du har brug for hurtigt at beregne eventuelle afbetalinger og renter af et lån, så kan jeg anbefale denne side: https://laaneberegneren.dk/laaneberegner/

Brug af fremtidens penge nu

Der kan være mange gode grunde til at bruge fremtidens penge nu, også selv om du har pengene stående på din konto. Hele situationen handler om hvor vidt det giver mening for dig, i din nuværende situation, og potentielle fremtidige situation, at låne pengene nu. For at kan vurdere et låns muligheder og risikoer, skal man først kunne forholde sig til 5 ting.

  1. Hvad koster varen kontant?
  2. Hvor meget kan/skal du selv betale nu og her?
  3. Hvor store er renterne/gebyrene?
  4. Hvordan kan du betale lånet + eventuelle renter/gebyr tilbage?
  5. Hvilke begrænsninger får du af at låne pengene?

Hvis du ikke har styr på forholdende af dit lån, så risikere du nemmere at få en dårligere oplevelse med det. Måske var du ikke forberedt på renters rente effekten, eller måske skete der nogle forandringer i din situation som gjorde lånet sværere at betale tilbage.

Hvor meget skal du réelt låne?

Når man låner penge, så skal man typisk også selv indskyde nogle penge i købet. Hvis du låner penge til et hus, så skal du enten betale 5% til et banklån, så du har 20-30% til realkreditten. På den måde kræver det at du i første omgang har en risikovillig kapital, men også at du risikere kapitalen sammen med långiveren.

Hvis du er interesseret i at købe en ny bil til 280.000 kroner, men kun selv har de 50.000 af dem. Så har du brug for at låne 280.000-50.000 = 230.000 kroner. Det vil svare til at du køber 17,85% af bilen nu, for at opkøbe en større andel af bilen i fremtiden. Hvis du kan afbetale 50.000 hvert år, skal lånet vare minimum 230.000/50.000= 4,6 år, og laver derfor et lån på 5 års afbetaling.

Nu skal vi huske at långiveren også skal tjene penge på at låne dig pengene, så de opkræver nogle renter for den risikovillige kapital du har fået på 2.6% om året. Det vil sige at du over 5 år kommer til at 15.336,85 kroner i renter alene.

Låner du til aktiver eller passiver?

Lad os tage et nærmere kig på hvad du egentligt vil låne pengene til. Planlægger du at låne penge til et hus til dig selv, eller til udlejning? Har du brug for en bil for sjov, eller til at komme rundt? Skal du bruge den nyeste iPhone til at være på Facebook, eller optage videoer eller tage billeder?

De fleste redskaber derude kan enten klassificeres som et Aktiv, en ting som er med til at øge dine indkomster – eller et Passiv, en ting som er med til at øge dine udgifter.

Hvis vi kigger tilbage på bilkøbet, så kan vi vurdere om bilen er et redskab. Hvis bilen giver dig muligheden for at varetage et arbejde, som kræver at du har en bil, og hvor lønnen kan afvikle gælden. Så kan man argumentere at bilen er et aktiv, så længe bilen har til formål at generere dig en løn, altså et aktiv.

Havde du valgt at købe en stor og dyr bil, som ville optage en stor portion af den eventuelle løn, så kan man derimod argumentere om du har bilen for at kan udføre arbejdet, eller har arbejdet for at kan betale bilen. Det er en gråzone, men den større risiko og usikkerhed vil typisk gøre bilen til et passiv.

Derfor er vi nød til at kigge på balancen mellem godt og ondt, ved at bruge de 5 kriterier fra listen.

Bære lånet sin egen indtægtskilde?

En af tingene man også kan kigge på, som ikke er på listen, er om lånet kan finansiere sig selv. Hvis du låner penge til at købe noget der generer indkomst i sig selv. Det kan for eksempel være at du overtager en udlejningsejendom, som allerede har en lejer der betaler til tiden. Her ved du på forhånd hvor meget husleje boligen generer hver måned, og kan derfor opgøre tallene direkte imod lånemarkedet lige nu.

For at vende tilbage til vores bil-eksempel, så er bilen i sig selv en udgift. Vi er udsat for udgifter som afbetaling, forsikringer, brændstof og slidtage. Hvis vi mister vores arbejde, så kan vi sælge bilen og udelukke udgifterne, men de forsvinder ikke indtil bilen er solgt.

Hvis du har nogle dage om ugen eller måneden hvor du ikke skal bruge din bil, så kan du prøve at smide den på GoMore, så den har muligheden for at tjene nogle af pengene hjem selv. På den måde er bilen mindre afhængig af eksterne indtægter, og kan med-finansiere sig selv.

Hvilke begrænsninger møder du?

Der er en naturlig balance mellem lånte penge og disciplinen at betale dem tilbage. Du kan vælge at optage lån på et strategist niveau, hvor du låner pengene til et aktiv, der helt eller delvist kan finansiere lånet på egen hånd. Du kan også vælge at tage et lån imod noget, som kræver at du aktivt skal genere indkomsten til at betale lånet tilbage, som vores bil eksempel ovenfor.

Til sidst kan du vælge at låne penge uden nogen relation til indtægt eller muligheden for at genere indkomst på købet, altså et passiv. Det er den her type købsadfærd eller holdning til penge og lån, vi oftest ser i tv-programmet Luksusfælden. Lån til passiver (udgiftskilder) – f.eks telefon, tøj, tatoveringer – er det vi også kalder forbrugslån, hvis man køber noget fordi man ikke har råd nu og her.

Hvis du låner 100.000 kroner til 5 års afbetaling, svarende til ~1.667 kroner om måneden uden renter. Så skal du enten finde en måde at undvære dem hver måned, eller finde en måde et tjene dem ekstra. Derfor er det både vigtigt og relevant at forholde dig til både din nuværende økonomi, potentielle fremtidige økonomi, og selve lånet + eventuelle renter.

Opsummering

Der er en naturlig balance mellem indtægter og udgifter, der nogengange gør at man ikke har råd til at købe ønskede produkter eller ydelser. Her er det vigtigt at gøre op med sig selv og sin økonomi, hvor mange penge det koster en kontant i forhold til at låne pengene med renter. Derudover bør man være opmærksom på hvilke begrænsninger lånet har med sig og at man kan undvære de penge det koster at betale lånet tilbage.

Er du stadig interesseret i det lån du overvejer lige nu?

Alex Ahlgreen Westergaard

Alex Ahlgreen Westergaard

Med stor kærlighed for den økonomiske og teknologiske verden, elsker jeg at fordybe mig i at forbedre mine levevilkår. Forsøgte mig med min første virksomhed kort tid efter jeg fyldte 18 og siden da har jeg prøvet lidt af hvert.