Hvis du ikke tager en økonomisk uddannelse, så er der stor chance for at skolen mangler at lære dig omkring skat. Hvis du tænker tilbage på folkeskolen og måske også gymnasiet, hvor meget lærte du egentligt omkring skat?
På et tidspunkt kommer du til at have et arbejde, måske allerede imens du er studerende. Når du får et arbejde, så får du en kontrakt hvor på der står hvor meget du kommer til at tjene. Hvis du ikke ved hvad skat er, så får du en overraskelse, når du ikke får udbetalt hvad du har tjent. Hvis du også modtager S.U. risikere du at have endnu færre penge, da du måske betaler B-skat.
I danmark har var 2 indkomstklasser. Vi har A-skat, som er vores primære (kapital) indtægtskilde, hvor vi modregner vores frikort og skattefradrag. Derefter har vi B-skat, som er alle andre (kapital) indtægtskilder, hvor vi betaler fuld skat af enhver krone. Det betyder ikke at skat snyder dig fra dit frikort og dine fradrag, de bliver dog først opgjort ved årsopgørelsen.
Jeg gør lige opmærksom på at det her omhandler kapital indtægt, altså når du får løn fra en arbejdsgiver eller ved at udføre freelance arbejde. Dette inkludere ikke aktieskat, renteskat eller skatter i andre kategorier.
Dit skattegrundlag er hovedsageligt opgjort af 8% arbejdsmarkeds bidrag (AM) og derefter statens og kommunens skattegrundlag. Hvis du vil have dit specifikke skattegrundlag, kan du tjekke på Danmarkskort over Kommuneskatter. Lad os tage et kig på København, så du kan få en forklaring af hvor pengene forsvinder hen.
København kommune beskattes altså med 36,71%.
23,80% går til kommunen selv, som de kan bruge på veje, offentlig transport, skoler og andet. Kirken tager 0,80%, som går til at dække deres udgifter og giver dig retten til at blive begravet ved kirken. Du kan frasige den ret og slippe for skatten ved at afmelde kirkeskatten. Til sidst har vi bundskatten på 12,11%. Det er skatten som går til selve staten, som går til at betale nationale udgifter, som ikke er kommune specifikke.
Når du kender dine beskatnings vilkår, så mangler du at kende dine skattefradrag. Dit største skattefradrag er som standard dit frikort, som skat kalder Personfradrag. I 2020 er dit personfradrag på 46.500 kroner (36.100 kroner, hvis du er under 18) om året.
For at give en teoretisk udregning, så lad os sige at du tjener 26.000 kroner om måneden, før skat. Det omregner vi til alle 12 måneder, så vi får din årlige indtægt: 26.000*12= 312.000 kroner om året.
Månedsløn | 26.000,00 |
Årlige indtægt | 26.000*12= 312.000,00 |
Arbejdsmarkeds Bidrag (AM) | 8%= 24.960,00 |
312.000,00-24.960,00= 287.040,00 | |
Fradrag | 46.500,00 |
287.040,00-46.500,00= 240.540,00 | |
Beskatning | 36,71% = 88.302,23 |
240.540,00-88.302,23= 152.237,77 | |
Indsættelse af skattefradrag & årlige indtægt efter skat | 152.237,77+46.500,00= 198.737,77 |
Månedlige udbetaling | 198.737,77/12= 16.561,48 |
Ovenfor ser du den typiske udregning af din skat i dens rå form. Det kan være du også betaler indtil pension eller har en kantine ordning som køre over din løn. Du bør altså kun bruge selve beregningen til at finde ud af om din skat er sat nogenlunde rigtigt.
B-skat er mere lige til, da man ikke tager højde for fradrag. Her tager du blot din månedlige (eller årlige) løn, trækker 8% AM-bidrag fra og så 36,71% beskatning fra - eller hvad beskatnings procenten i din kommune er.
Hvis du vil vide hvad din effektive beskatning har været, så tager du årlige udbetaling op imod årlige indtægt, og har vi betalt 100-(198.737,77/312.000,00*100)=36,301% i skat efter fradrag. Regnestykket fortæller os hvor meget vi har tilbage efter skat (inde i parantesen), så derfor siger vi 100 minus parantesen, for at se hvor stor del skatten udgjorde.
Hvis du har fundet dig selv en position, hvor du skal betale topskat. Så kan du finde topskats-procenten på gældende skattesatser. I 2020 er topskatten på 15%, som du skal ligge oven i din kommune skat, af den del som overstiger topskattens bundgrænse efter AM-bidrag.
Det betyder at du kun betaler topskat, hvis din løn i 2020 overstiger 531.000 kroner efter AM-bidrag. Det vil sige at vi kan modregne bundgrænsen med de 8% AM-bidrag. Det vil sige at vi réelt skal tjene 531.000/(1-0,08)= 577.173,91 kroner. Lad os prøve at lave en beregning, hvor du tjener 70.000 kroner om måneden.
Månedsløn | 70.000,00 |
Årlige indtægt | 70.000,00*12 = 840.000,00 |
Arbejdsmarkeds Bidrag (AM) | 8%= 67.200,00 |
840.000,00-67.200,00= 772.800,00 | |
Fradrag | 46.500,00 |
772.800,00-46.500,00= 726.300,00 | |
Topskat | (36,71+15) af (726.300,00-531.000,00)= 51,72% af 195.300,00= 101.009,16 |
Bundskat | 36,71% af resterende 531.000,00= 194.930,10 |
Totale Beskatning | 101.009,16+194.930,10= 295.939,26 |
726.300,00-295.939,26= 430.360,74 | |
Indsættelse af fradrag & årlige indtægt efter skat | 430.360,74+46.500= 476.869,74 |
Månedlige udbetaling | 476.869,74/12= 39.738,40 |
Igen skal du være opmærksom på at dette kun dækker den aktuelle beskatning. Der kan være andre poster som pension, kantine og andet. Her kan du også beregne din effektive beskatning, og har her betalt 100-(476.869,74/840.000,00*100)=43,229% i skat efter fradrag.
Hvert år får du et skattekort uddelt elektronisk på skats hjemmeside. Her har du muligheden for at lave en forskudsopgørelse. Her får du en lang række skatte rubrikker, som hver tager forbehold til en bestemt beskatning. Når du åbner din forskudsopgørelse, så anbefaler jeg at du starter fra toppen og langsomt bevæger dig ned.
Når du finder en rubrik der dækker over en indtægt, et fradrag, eller på anden vis passer til din situation. Så er det vigtigt at du laver en beregning over det fulde år, og indsætter tallet her. Hvis du tjener 26.000 kroner om måneden, så er det vigtigt at du skriver 312.000 i rubrikken.
Hvis du tjener mindre end personfradraget, er det stadig vigtigt at oplyse det fulde beløb. Selv om skat ikke skal opkræve eller inddrage skatter fra pengene, så er det vigtigt at de kender dine indtægter, så du oplyser at du ikke tjener pengene sort (ulovligt).
Hvis din situation ændre sig, så er det vigtigt at du igen logger ind og ændre din forskudsopgørelse. På den måde kan skat tilpasse hvor meget du skal betale i skat, og fordele dem ud på årets resterende måneder. Så ender du ikke med at skal betale hele din sket når opgørelsen sendes ud. Oftest anbefaler man at skrive 1-2% for meget ind i sin opgørelse, så man istedet for får penge tilbage, eller kan tåle hvis indtægter afviger forventningerne.
Skattefradrag er en sjov størrelse, da man nemt kan argumentere at det mest hjælper de rige. For at opnår et skattefradrag, skal man nemlig have noget skat at modregne. Dertil kræver det at du har penge efter skat, som du kan bruge på ting som giver dig et skattefradrag.
Så inden vi kan kigge på hvordan vi får mere i skattefradrag, skal vi først vide: Hvad er et skattefradrag? Et skattefradrag er oftest når du bruger penge på noget, som gavner landets økonomi og udvikling.
For at give et eksempel på et fradrag, som mange ikke tænker over de får, er for Fagligt kontingent. Du får altså et fradrag af de første 6.000 kroner, du betaler til en fagforening. Hvis du betaler 479 kroner om måneden til din fagforening, altså 479*12= 5.748 kroner om året, så kan du modregne dette beløb af din skat.
Her får du et par forslag på fradrag, som kan være relevant for dig:
Område | Fradrag |
---|---|
Fagligt kontingent | 6.000 kr |
Befordringsfradrag (kørselsfradrag) | (0-24 km) Intet fradrag (25-120 km) 196 øre/km (120+ km) 98 øre/km |
Håndværkerfradrag (servicefradrag) | Serviceydelser 6.200 kr. pr. person Håndværksydelser 12.500 kr. pr. person |
Hvis du er interesseret i at finde flere fradrag, så kan du tage Skat's egen "Find mine fradrag", hvor du svare på en række spørgsmål. Herefter får du en række links, hvor du kan læse mere om mulige fradrag. Hvis det bidrager til landets økonomi eller udvikling, så er der en chance for, at du kan få et fradrag fra at gøre det.
Det handler om at være opmærksom på hvor skat giver fradrag, så man kan udnytte det til sin egen fordel. Hvis du ikke har tiden til at vaske dine egne vinduer, og derfor bestille en vinduespudser. Så husk at du kan få fradrag på en del af hans pris i skat.
Du har sikkert hørt om folk der har gjort noget, fordi de kan trække det fra i skat. Måske gav du et lille grin, som om du forstod hvad det betød, selv om du ikke gjorde. Hvis du stadig ikke helt forstår hvad fradraget er, eller hvordan det fungere, så lad mig give dig et mere konkret eksempel.
For at gøre det nemt, så bruger vi vores udregning ovenfor, hvor vi tjener 26.000 kroner om måneden, betaler en årlig skat på 88.302,23 kroner og har 16.561,48 kroner tilbage til dig selv hver måned.
Hvis du køre til og fra arbejde i din egen bil, så betaler du for brændstof og bilen får noget slidtage. Det er noget du dækker med dine 16.561,48 kroner. Måske tanker du for 1.000 kroner og har en forventet slidtage på 600 kroner om måneden. Da du har 26 kilometer til og fra arbejdet hver vej, altså 52 kilometer om dagen, så kan du få et fradrag.
De første 24 kilometer får du ingenting, så har vi 28 kilometer tilbage. Af de 28 kilometer får du 196 øre per kilometer, altså 1,96 kroner, svarende til 54,88 kroner om dagen. Hvis vi går ud fra cirka 23 arbejdsdage på en måned, så har du et månedligt fradrag på 1.262,24 kroner.
Det beløb kan du tilføje dit dine fradrag. Det betyder at din beskatning bliver mindre og du enten har flere penge udbetalt hver måned - eller får penge tilbage i skat, når året er omme.
Det kræver kun at du tjener nok penge, til at betale skat. Man kan kun få fradrag fra den skat, man ellers skulle have betalt. Hvis vi tager udgangspunkt i vores eksempel, ville du maksimalt kunne opnå et fradrag på de 88.302,23 kroner. Det ville næsten aldrig kunne lade sig gøre at opnå 100% fradrag, med mindre du betaler minimalt i skat, på grund af fradragslofter og at de færreste ting giver 1:1 fradrag.