Artiklen er skrevet af Caroline Johansen, kvinden bag Tradies.dk. Jeg fortæller i denne artikel om, hvordan du kan få dine børns børneopsparing til at vokse.
Jeg er hverken finansiel rådgiver, ekspert eller har en fin økonomisk uddannelse bag mig. I virkeligheden er jeg nok mere den kreative type, der altid har hadet matematik og tal. Jeg har til gengæld en stor interesse i at skabe økonomisk frihed for mig selv og min familie. Og det tror jeg faktisk, de fleste har. Desværre kan det der med investeringer godt sommetider blive omtalt som et område, som kun er forbeholdt mænd i jakkesæt og med spidse sko.
Spoiler alert. Det er det ikke! Investeringer og økonomi er forbeholdt alle, der har lyst til at dykke ned i det. Heldigvis har vi i dag alle lige muligheder for at tage ansvar for vores egen økonomi. Og det er ligegyldigt, om du er mand eller kvinde, rig eller fattig, ung eller gammel. I virkeligheden handler det måske mere om at gøre det her med investeringer og økonomi mere spiseligt for helt almindelige mennesker som du og jeg.
Denne artikel er skrevet ud fra egne erfaringer. Jeg vil desuden altid anbefale, at man forholder sig kritisk, og følger sin egen intuition i penge- og investeringsverdenen.
Kort tid efter at jeg fødte vores søn, oprettede min kæreste og jeg en børneopsparing til ham med dertilhørende aktiedepot. Det gjorde vi fordi, at vi allerede inden hans ankomst havde snakket en masse om, hvordan vi med relativt ganske få midler kan give ham en god start på hans voksne liv. I know - det ligger langt ude i fremtiden, når man sidder der med en lille nyfødt i armene uden manual. Og det kan helt ærligt også virke en smule uoverskueligt at tænke på, at ens hjælpeløse lille klump kød en dag vokser op, og skal tage kørekort og købe fast ejendom. Men det er nu engang sådan, at verden hænger sammen.
Helt lavpraktisk ringede vi til vores bankmand og sagde “Dav, vil du oprette en børneopsparing plus en helt almindelig konto til Junior? Og vi vil gerne bede om at få tilknyttet et aktiedepot til både børneopsparingen og den almindelige konto.”
Vi valgte at oprette en børneopsparing samt en helt almindelig konto (også kaldet en Oskarkonto i Jyske bank) i samme omgang, fordi det giver mest mening for os i forhold til investeringer af hans penge. I 2020 kan man “kun” indbetale 6000 kroner om året på børneopsparingen og 72.000 kroner i alt. Det betyder for os, at vi som forældre har tænkt os at indbetale 6000 kroner én gang om året de næste 12 år, hvorefter vi investerer dem med det samme. Når de 12 år er gået, og vi har nået max på de 72.000 kroner, har pengene yderligere 9 år til at yngle i, da vores søn først kan få sin børneopsparing udbetalt, når han bliver 21 år.
Grunden til at vi har så “travlt” med at indbetale pengene på hans børneopsparing, er, at renters rente effekten allerede træder i kraft, så snart de første penge er investeret. Det fede ved en børneopsparing er, at pengene ofte står i lang tid. Og tid og renters rente effekten er din bedste ven, når du investerer!
Som førnævnt fik vi også oprettet en helt almindelig konto til Junior. Det gjorde vi fordi, at vi har valgt at børneopsparingen, er en konto, hvor kun vi som forældre indbetaler til. Den anden konto er derfor tiltænkt til de beløb og pengegaver, vores søn kommer til at få i løbet af hans barndom og teenageår. Blandt andet pengegaverne fra hans barnedåb er sat ind på hans Oskarkonto (eller bedsteforældrekontoen, som vi også kalder den).
At få tilknyttet et aktiedepot til børneopsparingen og/eller barnets almindelige konto betyder blot, at du har mulighed for at købe og sælge aktier og obligationer osv. på barnets vegne. Og hvorfor så overhovedet investere de opsparede penge? Det er der to rigtig gode grunde til:
Den ene grund hedder inflation. Lader du blot pengene stå passive på en konto i flere år, bliver de mindre værd. Lad mig vise dig et lille regnestykke, som beskriver det meget godt:
Har du sparet de 72.000 kroner op, som børneopsparingen tillader, og lader dem stå passive i en periode på 10 år, altså uden at investere dem, så vil pengene være 59.065 kroner værd, da man regner med, at priserne på blandt andet helt almindelige dagligvarer stiger i gennemsnit med ca. 2% procent hvert år. Den stigning kaldes også for inflation. Du vil altså stadig have 72.000 kroner stående på kontoen (medmindre du skal betale negativ rente af at have penge stående, som man skal i mange banker på nuværende tidspunkt). Men i og med at priserne på blandt andet dagligvarer stiger, så vil dine 72.000 kroner være mindre værd, da en liter mælk som koster 10 kroner i dag, vil koste dig 12,5 i stedet om 10 år.
Og det er her, at den anden gode grund kommer ind i billedet. Investering af pengene. Lad os sige at du i stedet investerer de 72.000 kroner i fx aktier eller i en investeringsforening. Og lad os gå ud fra at du på en periode på 10 år har et gennemsnitligt årligt afkast på 3% fratrukket inflationen. Så vil du i stedet stå tilbage med 83.880 kroner (beregningen tager ikke højde for omkostninger og skat). Det virker da noget mere attraktivt, hvis du spørger mig! Selvfølgelig er der risiko for, at dine investeringer går op og ned i løbet af årene. Men alt andet lige er det bedre at investere pengene end bare at lade dem stå passive.
Du kan selv prøve at lege lidt med beløb, inflation og med eller uden investeringer via Danske Banks inflationsberegner.
En af de andre grunde til at vi har fået oprettet både en børneopsparing og en almindelig konto, skyldes, at der er forskellige skatteregler på disse to. På børneopsparingen skal man IKKE betale skat af afkastet på nuværende tidspunkt, hvis du investerer pengene. Det er også derfor, at der er et max på 72.000 kroner. Vær dog opmærksom på at der altid er nogle gebyr, når du handler med finansielle midler.
På den almindelige konto gælder der nogle lidt andre skatteregler. Indbetaler du som forældre til den almindelig konto, og investerer pengene, så bliver du som forældre beskattet af afkastet. Og det er ligegyldigt, om det er aktier, obligationer, ETF’er, akkumulerende investeringsforeninger osv. du investerer i.
Hvis familiemedlemmer såsom fx bedsteforældre indbetaler til vores søns almindelige konto i forbindelse med en pengegave, og vi som forældre investerer pengene på barnets vegne i fx. enkeltaktier, så er det barnet selv, der bliver beskattet af afkastet. Barnet har dog et personfradrag på 36.100 (under 18 år) kroner om året, som det kan gøre brug af, hvis pengegaverne fra familiemedlemmer bliver investeret i noget, som bliver beskattet som kapitalindkomst, hvilket for eksempel kunne være en akkumulerende investeringsforening, mens investering i aktier realisationsbeskattes, hvilket betyder, at barnet skal betale skat af en gevinst på det tidspunkt, hvor aktien sælges.
Som jeg tidligere har nævnt, så er tiden og renters rente effekten din bedste ven i den her sammenhæng. En børneopsparing står ofte i rigtig lang tid, hvilket giver de optimale forhold til at få pengene til at yngle. De 72.000 kroner kan altså gå hen og blive til rigtig rigtig mange penge, hvis du har fokus på at få dem indbetalt og investeret hurtigst muligt.
Afslutningsvis vil jeg lige slå et slag for min netværksgruppe på Facebook, hvor alle spørgsmål er velkomne. Gruppen hedder TRADIES - Aktiehandel og investering for kvinder, og er som navnet antyder kun for kvinder.
Du kan ligeledes finde Tradies på Instagram - og her er alle velkomne ;-)