Hvad er Aktieinvestering? Alt om aktier for begyndere, start din portefølje i 2020!

Aktieinvestering

Aktieinvestering er en god måde at akkumulere en formue eller opsparing over tid. På den måde sætter du dine penge i arbejde, istedet for at inflation formindsker din formue på en bank konto uden positiv indlånsrente. Der er flere måder at investere i aktier på, ud over at købe dem direkte, kan du også investere i investeringsforeninger eller ETF’er.

Hvad er aktier?

Aktier er et værdipapirer, der giver ejerskab over en andel af en virksomhed, forening, fond eller gæld. Når du køber aktier i en virksomhed, betyder det at du køber en andel af virksomheden, og bliver medejer. Dit ejerskab er svarende til antal aktier du ejer, ud af det totale antal aktier på markedet.

Hvor kommer aktier fra?

I Danmark er det kun aktieselskaber, som kan blive listet på en aktiebørs. Et aktieselskab går med forkortelsen A/S, og er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder at selskabet fungere med sin egen “person”, ligesom du har dit CPR-nummer, så har virksomheden et CVR-nummer.

Når man stifter et aktieselskab, så bliver det oprettet i aktier, som bliver fordelt mellem ejerne. Det er igennem disse aktier, at du beviser ejerskab over den del af selskabet.

I 2020 koster det 400.000 kroner at stifte et aktieselskab, så for at fordele økonomien ud, opretter man typisk 400.000, 800.000 eller 1.200.000 aktier, så det er nemt at fordele ejerskabet ud på indskudt kapital. Hvis selskabet stiftes med 800.000 aktier, og du indskyder 160.000 kroners egenkapital, svarende til 40% af 400.000 kroner, så modtager du 320.000 aktier.

Man kan senere vælge at søge investorer, som vil skyde penge ind i virksomheden, tage et lån, eller opsøge kapital ved at børsnotere virksomheden. Herunder ser du 2 typiske grunde til, at en virksomhed bliver børsnoteret.

1) Kapitalfremskaffelse

Virksomheden når et punkt i sin udvikling, hvor de har brug for penge til at fortsætte. Det kan f.eks. være til at udvide forretningen. Det giver mening for virksomheden, at oprette nye andele, med formål at sælge ejerskab i virksomheden på en aktiebørs.

Det betyder at når du køber de nye andele, så modtager virksomheden dine penge som brugbar kapital. Som første køber af aktien, er du virksomhedens investor, der skyder kapital ind i virksomhed. Du kan efterfølgende sælge aktierne videre, hvor gevinsten eller tabet er dit.

2) EXIT-Strategi

Hvis der kommer en investor, som skyder kapital ind i virksomheden, så køber han ikke andele fra stifterne. I stedet for, så opretter man nye andele, baseret på værdisættelsen, så pengene havner i selskabet selv. Hvis investoren vil indskyde 200.000 for 25% af virksomheden, så beregner man hvor mange andele der skal oprettes.

Hvis du har set tv-programmet Løvens Hule, så er du bekendt med værdiansættelser af virksomheder. Processen hvor de forhandler overtagelses andel af virksomheden de køber, og hvor meget virksomheden skal være værd til den investering.

Når virksomheden er blevet moden og forhåbentligt mange flere penge værd, vil investoren realisere sin investering i virksomheden. Det kan ske ved at børsnotere selskabet, hvor løven (ref. investoren) sælger sine andele til dig og mig.

En eksempel på en velkendt exit-strategi i Danmark, er da Jesper Buch solgte sine andele af Just-Eat.

Hvad er forskellen på A og B aktier?

Når en virksomhed lader sig børsnotere, kan det vælge at have flere aktieklasser. Typisk ser man A-aktier og B-aktier, men der kan også forekomme C-aktier i særtilfælde.

Når du køber aktier i et selskab, så opkøber du en andel af selskabet, uanset om det er A-aktier eller B-aktier. Hvis der totalt er 150.000 aktier, og du køber 10.000 aktier, så opkøber du 6.67% af virksomheden, uanset om du har A, B eller blandede aktier.

Forskellen på de 2 aktietyper er hvor stor stemmeret du har. Normalt er A-aktien hovedaktien, som har stemmeret, men i nogle tilfælde har det også været B-aktien. Den modsvarende aktie vil derved typisk have lavere eller ingen stemmeret.

FAKTA: I aktieselskabsloven §67 var det bestemt, at forskellen på aktieklasser højest måtte udgøre 10:1, hvilket betød at B-aktier som minimum havde 10% stemmeret i forhold til A-aktier. Denne lov blev udfaset i 2010, da vi overgik til selskabsloven. Danske virksomheder kan derfor også have stemmeløse aktieklasser i dag.

Hvordan handler jeg med aktier?

For at komme i gang med at handle aktier, skal du først have et aktiedepot, hvor alle dine investeringer bliver opbevaret. Du kan typisk oprette et aktiedepot ved din bank. Hvis din bank ikke tilbyder adgang til aktiehandel, kan du oprette dig igennem en investeringsbank, hvor du kun kan investere i aktier og optage lån imod din portefølje.

Når du har det depot, giver banken dig adgang til de markeder, hvor de handler med aktier. I skandinavien er vi en del af NASDAQ OMX (Også kaldet NASDAQ Nordic), hvor hvert land har sin egen børs:

  • Copenhagen Stock Exchange (Danmark)
  • Stockholm Stock Exchange (Sverige)
  • Helsinki Stock Exchange (Finland)

Hvis du vil købe danske virksomheder, skal du have adgang til markedet i København eller Stockholm. Danske virksomheder lader sig oftest børsnotere på disse 2 børser.

Alt efter din udbyder (ref. bank), kræver det ikke meget mere end kapital, at investere i aktier. Nogle udbydere har også en APP til mobilen, så du kan investere og holde dig opdateret, uanset hvor du befinder dig.

I danmark bruger man primært Nordnet og Saxobank til at investerer gennem, da de oplyser dine handler til skat. Læs mere om forskellene på Nordnet og Saxo Bank her!

Der er også folk som anvender eToro, fordi de ikke har kurtage på handler, men de tager 5% når du trækker penge ud af platformen. Du skal dog være opmærksom på at eToro ikke oplyser til skat, og du skal derfor selv holde styr på fortjenester, tab, fradrag og ligende.

Hvornår er markedet åben så kan jeg handle aktier?

Når du vil handle med aktier fra forskellige lande, så skal du være opmærksom på børsens åbningstider. Du kan kun realisere en transaktion når markedet er åbent. Mange udbydere tillader dog at lave systematiske køb og salg, hvor den udgiver din handel ved åbning.

Du kan altid tjekke om din udbyder har en liste med åbningstider. Her får du dog for de mere generelle markeder.

Danmark9:00-17:00
Sverige9:00-17:00
Finland9:00-17:30
Tyskland9:00-17:30
USA15:30-22:00
Canada15:30-22:00
England9:00-17:30
Norge9:00-16:25

Hvad koster det at handle aktier?

Når du har fundet de virksomheder du vil investere i, er det tid til at handle deres aktier. Her kan du vælge at købe aktien til nuværende salgspris. Du kan også lave et tidsbegrænset købstilbud, hvor den automatisk køber aktien til dit tilbud, hvis muligt.

Når handlen bliver gennemført, bliver der pålagt et handels-gebyr af banken, som i investeringsverdenen bliver kaldt for Kurtage. Kurtagen er typisk en procent af handlens værdi, som bliver lagt oven på handelsbeløbet. Hvis du køber eller sælger aktier for 5.000 kroner, og kurtagen er 0.10%, så betaler du 5.000 + 0.10% for at udføre handlen.

Det er vigtigt at undersøge dine kurtage-priser, så du har et indblik i hvad det koster dig at handle. For at give et eksempel, så tager Nordnet 0.10% minimum 29 kroner per handel, hvis du har en standardaftale.

Udlandske aktier og dens valuta

Hvis du vælger at investerer i udlandske aktier, så investerer du også i deres møntfod. Køber du svenske aktie, så veksler du først til svenske kroner og så køber du aktien til dens svenske pris. Det betyder at du kan miste penge, selv om aktien stiger i værdi, ved at valutaen bliver mindre værd. Omvendt kan vi også udligne et tab i aktien, hvis valutaen bliver mere værd.

Valutaveksling fungere ved at man først kigger på købs og salgsprisen, hvor hovedvalutaen er opgjort som index 100. Det betyder at hvis vi vil købe svenske kroner, så vil opgøre vi hvor meget 100 svenske kroner er værd i danske kroner.

Det kan f.eks set ud sådan her: SEK/DKK 71.32, som betyder at 100 SEK bliver lavet om til 71.32 DKK. Her kan vi bruge det som en procent-sats. Hvis vi skal bruge 5.000 SEK, så kan vi beregne vores danske pris uden vekslingsgebyr: 5.000*0,7132= 3.566 DKK.

Stiger kursen på den svenske kroner, altså bliver mere værd i forhold til den danske kroner, imens vores penge står i svenske aktier. Så vil vores investering falde tilsvarende i værdi, når vi sælger aktierne og får danske kroner retur.

Hvad bestemmer kursen på aktier?

Aktier er den reneste version af udbud og efterspørgsel, med en reference til virksomhedens indre værdi og fremtidige udsigter og forventninger. Det vil sige at aktiekursen (ref. handelsværdien) er udelukkende baseret på hvad folk er villig til at købe og sælge sine aktier for.

Aktiekursen vil stige og falde i takt med hvad den generelle befolkning værdisætter virksomheden. Hvis folk vil af med deres aktier, men der ikke er nogen købere, vil det ofte drive kursen ned i pris. Omvendt, hvis mange er interesseret i at købe, men folk ikke vil sælge, så vil kursen stige.

Prisen kan også blive påvirket af eksterne faktorer, som f.eks Covid-19, hvor folk er bange for om virksomheden kan overleve. Så vil det for nogle være vigtigt at formindske tabet, ved at sælge aktierne lidt billigere, for at komme af med dem hurtigt.

Hvad er værdihandel?

Hvis du kigger på investeringsselskaber, så er der typisk 2 hovedstrategier. Den ene kalder man værdi handel, fordi man handler aktier i speculation om at aktien stiger eller falder i værdi. Formålet er altså at finde aktier der sælges under deres fremtidig værdi, så de kan sælge dem når de er mere værd.

Omvendt kan man også spekulere i at aktien vil falde, og derved ‘Short’ aktien. I det her opslag kommer vi ikke mere ind på shorting, da man kan tabe flere penge end man har “investeret”, i modsætning til at købe en aktie der falder i værdi.

Hvad er udbyttehandel?

Når en virksomhed er moden nok til at finansiere sig selv og fremtidige udvidelser, så vil der typisk begynde at komme udbytter. Det betyder at virksomheden tager en del af sit overskud, efter skat, og udbetaler det til virksomhedens ejere (ref. investorer).

Du kan tage et kig på Danske Bank, som ikke længere har vokseværk, men derimod er modnet og kan holde sig selv kørende med stabilt overskud hvert år. De bestræber at udbetale 40-60% af sit overskud til sine investorer.

Kilde: Danske Bank: Investor Relations: Udbytte

Hvis du vælger at investere i udbytteaktier, skal du være opmærksom på hvordan udbytteprocenten fungere. Når du ser på en virksomhed, vil der være en udbytteprocent, som indikere hvor stort udbytte du får årligt. Den indikation er baseret på sidste års udbytte, imod nuværende handelspris.

Hvis en aktie koster 70 kroner, og har en udbytteprocent på 11%, betyder at du kan forvente at modtage 11% af 70 kroner i udbytte om året, før skat. Hvis aktien stiger til 85 kroner, vil udbytteprocenten falde til 9%. Du kan derfor kun bruge udbytteprocenten, som en forventet afkasts-indikation, hvis virksomheden klarer sig mindst lige så godt som sidste år.

Hvis du vil vide mere om udbytteinvestering, så læs hvordan du kommer igang med udbytteinvestering her!

I ovenstående eksempel er sidste års udbytte 7,70 kroner per aktie. Derfor svare udbytteprocenten til 11% af 70 kroner og 9% af 80 kroner.

Hvordan fungere “X dagen” for udbytter?

Når en virksomhed opgører årets overskud, kan de vælge at udbetale en del af overskuddet i udbytte. Det fungere ved at direktionen har en generalforsamling, hvor de afgøre hvor meget der skal udbetales og hvornår.

Når de har valgt en dato for udbetaling, fastsættes der også en X-Dag, som er dagen de fastgøre hvilke ejere der er berettiget til udbyttet. Hvis udbyttet bliver udbetalt den 30 August, vil X-Dagen typisk være 3-5 dage forinden, f.eks. den 26 August. Det betyder at du skal eje aktien den 26 August for at være berettiget til udbetalingen den 30 August.

Du kan derfor købe aktien den 25 August, blive berettiget til udbytte den 26 August, og sælge aktien igen den 27 August, og stadig modtage udbyttet. Det ville dog ikke give mening, da aktiekursen falder i takt med at virksomhedens indre værdi falder tilsvarende udbyttebetalingen.

Hvad betyder udtrykkende EPS, P/E og P/B?

Der er mange fagord og udtryk at forholde sig til, når man handler med aktier. Her får du en kort gennemgang af de 3 mest almindeligt brugte ord, så du kan afgøre om du vil bruge dem i dine investerings analyser. Her kommer vi til at dække EPS, P/E og P/B.

P/E står for “Price on Earnings”

Når en virksomhed tjener penge, så er der et overskud. Her beregner man årsresultatet imod hvad aktiekursen er lige nu. Der er både en historisk og en spekulativ udgave af P/E værdien. Den historiske viser hvad vi betaler per krones overskud ved sidste årsresultat. Den spekulative viser os hvad vi betaler for den forventede kommende årsresultat.

For at give et eksempel, kan vi kigge på den historiske formular. Hvis et selskab har 100.000 aktier, og sidste år havde et resultat på 430.000 kroner, så ville vi have en fortjeneste på 430.000/100.000= 4,30 kroner per aktie (også kaldet “Earnings per share” [EPS]). Hvis aktien koster 28 kroner, så vil vi altså betale 28/4,30= 6,51 kroner per tjente krone sidste år, efter skat.

P/B står for “Price on Book-value”

En virksomheds bogføring er bygget op af aktiver og passiver, som viser hvor meget et selskab har i værdier i forhold til udgifter og gæld. Ved at tage selskabets aktiver og trække passiverne fra, så ender du med egenkapitalen. Her fra deler du egenkapitalen ud på alle selskabets udstedte aktier.

Hvis selskabet har en egenkapital på 7.000.000 kroner, fordelt på 1.000.000 aktier, giver 7 kroners egenkapital per aktie. Hvis aktien koster 28 kroner, så betaler du 28/7= 4 kroner per indre krones værdi i selskabet.

Hvordan beskattes mine aktieinvesteringer som privat?

Danmark har en progressionsgrænse for private, hvor man i 2020 betaler 27% af de første 55.600 kroner, og 42% af resten derover. Dine aktieinvesteringer har en særskilt beskatning, så din beskatninger og fradrag er kun fordel ud over dine aktieinvesteringer.

Du bliver kun beskattet af realiseret gevinst, hvilket betyder at du kun beskattes af udbytter og fortjenesten fra at sælge en aktie. Du kan derimod modregne skatten, via skattefradrag, når du realisere et tab.

Hvis du køber en aktie til 100 kroner og senere sælger den for 200 kroner, så har du en realiseret gevinst på 100 kroner, som skal beskattes. Var aktien derimod faldet til 65 kroner, ville du kunne trække dit realiserede tab på 35 kroner fra fremtidige gevinster og udbytter.

Kilde for progressionsgrænsen: Skat: Satser
Kilde for aktieindkomst: Skat: Aktieindkomst

Hvad er FIFO-Princippet?

I Danmark har man valgt at indføre FIFO-Princippet, som betyder “First in – First out”. På den måde sælger du dine aktier i samme rækkefølge som du køber dem. Her er et eksempel:

  • I Januar køber du 100 aktier (A) for 83 kroner
  • I Februar køber du yderligere 50 aktier (B) for 110 kroner
  • I Marts vælger du at sælge 50 aktier til 235 kroner

På grund af FIFO-Princippet, betyder at du sælger dine første 50 (A) aktier. Du har derfor en realiseret gevinst på (235-83=) 152 kroner per aktie før kurtage og beskatning.

Kilde for FIFO-Princippet: Skat: C.B.1.7.7 FIFO-princippet

Hvad er risikoen ved aktieinvestering?

Når du investerer dine penge i aktier, er der altid en risiko for at værdipapiret (ref. aktien) kan gå ned i værdi. Det betyder at hvis du vælger at sælge aktien videre, vil du have et tab. Dertil er der også en risiko for at virksomheden bag aktien kan gå konkurs.

Din største risiko er altså, ved normal aktieinvestering, at du kan miste de penge som er investeret i aktien. Derfor anbefaler man altid ikke at investerer penge, som du kan undvære, i tilfælde at investeringen formindskes eller går tabt.

Alternativt: Invester i fonde

Hvis du ikke er klar til at investere direkte i aktier, kan du vælge at skyde penge ind i en investeringsfond. Her fra vil fonden investere dine penge ud fra forudbestemte kriterier og retningslinjer. På den måde kan du investere i lande, råvarer eller brancher ved at vælge forskellige fonde.

Når du investere inde penge i en investeringsfond, er det typisk en åben fond. Det betyder at de opretter nye værdipapirer når du investere penge i dem, så du kan bevise hvor stor andel af fondens økonomi, du ejer.

Det er meget normalt for en fond at have 20-25% likviditet, hvilket betyder at de kun investere 75-80% af dine penge. Det er nødvendigt, for at de hurtigt kan betale dig tilbage, når du en dag vil have pengene ud af fonden igen.

Bliv klogere på at investerer gennem investeringsinstitutter her!

Alternativt: Invester i ETF’er

Du kan også vælge at investere i ETF’er, hvilket er kort for “Exchange-Traded Funds”. Det betyder at fonden har et begrænset antal andele, som du køber fra andre investorer, ligesom aktier. Fonden modtager derfor ikke dine penge, og anvender kun deres egenkapital til at investerer.

Du skal dog være opmærksom på, at ETF’er ikke er beskattet ud fra realiseret afkast. Du vil istedet for blive beskattet efter lagerbeskatnings-princippet. Skattesatserne er stadig de samme, som ved normal aktieindkomst. Beregningen af skatten er opgjort anderledes.

Kilde for lagerbeskatning: Skat: C.B.2.1.1.14 Forklaring af lagerbeskatning

Opsummering: Hvorfor burde jeg investere i aktier?

Det gør ikke den store forskel om du har en stor formue, eller om du lægger en smule fra hver måned. Formålet med aktieinvestering, er at forbedre sin økonomiske situation gradvist, så man overkomme inflation og forhåbentligt formere sine penge.

Ved at investere i aktier, så investere du i en virksomhed. Du skal derfor finde en virksomhed, som du tror på, vil klare sig godt i fremtiden. Det er blandt andet derfor, at Warren Buffett klarer sig så godt.

It’s far better to buy a wonderful company at a fair price than a fair company at a wonderful price.

Warren Buffett

Hvis du som minimum kan overkomme inflation og fremtidig skat. Så har du ikke tabt penge, som hvis du havde dem stående på en opsparingskonto. Det er de færreste opsparingskonto, som udlodder indlånsrente i 2020.

Den gennemsnitlige inflation i Danmark, har været 1,71% om året, fra 1999 til 2019. For at modregne hvor meget du skal afkaste om året, kan du modregne 42% skat af de 1,71% inflation, og derefter udregne hvor meget du effektivt skal afkaste. 100/(1-0,0171/0,42)-100 = ~4.25% for at overgå den årlige gennemsnits-inflation efter skat.

Kilde for inflation: Statistikbanken: PRIS112

Alex Ahlgreen Westergaard

Alex Ahlgreen Westergaard

Med stor kærlighed for den økonomiske og teknologiske verden, elsker jeg at fordybe mig i at forbedre mine levevilkår. Forsøgte mig med min første virksomhed kort tid efter jeg fyldte 18 og siden da har jeg prøvet lidt af hvert.
Candlestick Graf
Børs Indsigt

Candlesticks – Det fulde overblik over en periode

I skolen og på arbejdet laver man typiske normale streg grafer, som en generel visning af om noget stiger eller falder i værdi. Candlestick grafer er derimod når man kigger på aktier, så kan der