Aktie Shorting – Tjen penge når markedet falder i værdi

Shorting af aktier

Under normale forhold, hjemme fra sin egen computer, der køber man typisk aktier i håb om at de stiger i værdi. Man tjener penge ved at købe billigt og sælge dyrt. Når man bevæger sig ud i at Shorting af en aktie, så spekulerer man i at aktien falder i værdi. Men hvordan tjener man penge på at aktier falder i værdi?

Hvad er shorting?

Markedet boomer derudaf, men du tror at markedet snart vender og styrt dykker. Derfor er du interesseret i at byde imod markedet. Derfor låner du nogle aktier, som du kan sælge. Når aktierne forhåbentligt er faldet tilpas meget, så køber du aktierne tilbage, og returnere dem. Du har altså tjent penge på at sælge dyrt og købe lavt.

Hvis du ikke er bekendt med almindelig aktieinvestering, så anbefaler vi at du først lærer at handle aktier. Lær alt om aktieinvestering her!

Hvordan fungere en shorting?

For at oprette en shorting position, skal du først have en Margin-konto. Det er en konto hvor på der står et rådighedsbeløb, og er forbundet til en kapital-konto, hvorfra tab kan trækkes fra. Herefter tager du kontakt til din børsmægler med den position du gerne vil short.

Din børsmægler starter internt med at se, om der er nogle aktier som du kan låne. Hvis det ikke er muligt, kontakter de eksterne investeringsselskaber. Hvis de finder nok aktier eller investeringsbeviser til at dække din shorting position, så bliver de solgt på markedet og pengene kommer ind på din margin-konto.

Når aktien stiger i pris, så falder beløbet på din margin-konto tilsvarende. Falder aktien, så stiger beløb på din margin konto. Når du beslutter dig for at lukke din shorting position, så køber din børsmægler aktierne eller investeringsbeviserne retur til nuværende markedspris.

Hvis din shorting blev solgt til 100 kroner, og herefter købt til 65 kroner, så har du altså tjent differencen på 35 kroner før eventuel kurtage og beskatning.

Shorting graf over fortjeneste
Her ser du reflektionen over fortjeneste i forhold til kursfald.

Under normale aktieinvesteringer er risikoen forbundet med det investerede beløb. Når du shorter en aktie, er der ikke nogen begrænsning på hvor meget en virksomhed kan stige i værdi. Du skal derfor være opmærksom på at have kapitalen til at dække stigningerne. En god måde at begrænse sit tab på, er ved at oprette en stop-loss begrænsning på sin shorting position.

Hvad er risikoen ved shorting?

Når du opretter en shorting position, så sælger du lånte aktier til nuværende markedskurs. Her fra kan aktierne falde fra købspris til 0, hvilket ville være en god dag for dig. Desværre er der ikke en begrænsning på hvor meget en aktie kan stige. Du kan derfor komme til at tabe mange penge, hvis aktien stiger meget under din shorting.

Aktie shorting med tab
Her ser du reflektionen over tab i forhold til aktiestigning.

Dertil er det også vigtigt at forstå hvordan ens shorting er sammensat, da udlåneren af dine shorting-position kan kræve aktierne tilbage med kort tids varsel. Derfor laver man oftest shorting positioner med aktier fra index fonde eller langtidsinvesterede selskaber.

Når du låner aktier til at lave en shorting position, skal der i nogle tilfælde udbetales et administrationsgebyrer. Dertil betaler man en løbende rente af de det lånte aktiers værdi.

Hvis du vil short Danske Bank, kan det være at dine aktier kommer fra Handelsbanken, som forvalter XACT OMXC25 ETF’en og er langtidsinvesteret i aktien.

Alternativt: Køb BEAR certifikater

Hvis du ikke føler dig sikker på en shorting position. Du kan vælge at købe BEAR Certifikater. Her køber du et investerings instrument, som har spejlvendt kurs af aktiekursen. Forskellen er at BEAR certifikatet udløber når din margin rammer 0 kroner, så du kan ikke tabe mere end det investerede beløb.

For at forøge din mulige indtægt, kan du nogengange købe gearede certifikater med helt op til 16X. Det vil sige at når aktien stiger 1 kroner, så falder din investering med 16 kroner. Omvendt forøges din investering også med 16 kroner per krone som kursen falder.

Hvis dit certifikat er købt på 70 kroner og uden gearing. Så vil din investering gå tabt hvis aktien rammer 140 kroner. Læs mere om BULL & BEAR certifikater ved Nordea. Nordea er den bagliggende bank af Nordnet certifikaterne.

Ligesom man kan købe BEAR certifikater kan du også købe BULL certifikater, hvor du føler kursen. Du køber ikke den underliggende aktie, og har derfor ikke ret til udbytter.

Alex Ahlgreen Westergaard

Alex Ahlgreen Westergaard

Med stor kærlighed for den økonomiske og teknologiske verden, elsker jeg at fordybe mig i at forbedre mine levevilkår. Forsøgte mig med min første virksomhed kort tid efter jeg fyldte 18 og siden da har jeg prøvet lidt af hvert.
Skat
Artikel

Beskatning – Sådan beregner du skat af kapital indkomst

Hvis du ikke tager en økonomisk uddannelse, så er der stor chance for at skolen mangler at lære dig omkring skat. Hvis du tænker tilbage på folkeskolen og måske også gymnasiet, hvor meget lærte du

Moderne Samfund Penge Værdiløs Illusion
Artikel

Det moderne samfund: Er penge en værdiløs illusion?

Man ville ikke antage at et moderne samfund kunne være baseret på illusionen af en værdi, som réelt ikke eksistere før den er skabt, kun for at man skal give dem tilbage med renter. Et

😎🚀💷

Jeg arbejder på en ny hjemmesider, hvor der kommer en masse nye funktioner og muligheder. Kunne du tænke dig et gratis medlemskab når den udgives?