Udbytteinvestering – Modtag penge for at eje aktier, fonde og ETF’er – Start i 2020!

Udbytte Investering

Hvis du vil investerer i aktiemarkedet med formålet at forstørre din formue, så har du sikkert stødt på udtryk som udbytte og renters renter. Men hvad vil det sige at investerer i at få kontante udbetalinger med bestemte intervaller. Hvordan fungerer det i praksis og hvad skal man være opmærksom på?

I den her artikel er der ikke meget information om aktieinvestering generelt. Hvis du skal have en genopfriskning eller introduktion, så læs om aktieinvestering her!

Hvad er udbytte?

Når en virksomhed er blevet moden nok til at kan finansiere sig selv. Skaber et stabilt årligt overskud, efter at have betale alle regninger og lagt penge til siden til fremtiden. Så kan bestyrelsen vælge at belønne virksomhedens investorer. Det gør de ved at udbetale en del af årets overskud i løbet af næste år.

Her skal du være opmærksom på, at en virksomhed skal betale selskabsskat før det kan udbetale udbytter. Derfor er det typisk opgjort ved årsresultatet, når virksomheden opgøre overskuddet fra omsætningen og hvor meget det skal betale i selskabsskat.

Når virksomheden udbetaler en del af sit overskud, så falder aktiekursen tilsvarende udbyttebeløbet. Det vil sige at hvis en aktie koster 80 kroner og udbetaler 6 kroners udbytte, så vil aktiekursen falde til 74 kroner ved udbetalingen. Herefter vil den stige og falde som normalt, ud fra hvad folk værdisætter aktien.

Hvorfor betales der udbytte?

Hvis en virksomhed har 100.000.000 kroner i overskud efter alle regninger og skat, så kan de vælge at udbetale en del til dets aktionærer. De vil gerne have penge nok i banken til fremtidige gøremål, så derfor udbetaler de kun 10% af overskuddet.

Lad os sige at virksomheden har 1.275.947 aktier. Virksomheden betaler 10% af 100.000.000, svarende til 10.000.000, fordel ud på dets aktier. Hver aktie er derfor berettiget til at modtage 10.000.000/1.275.947= 7,83731 kroner. I det fleste tilfælde afrunder man udbytte ved 3-5 decimaler.

Udbyttet er altså ikke baseret på aktiekursen. Man kan dog se hvor meget der historisk er blevet udbetalt i forhold til aktiens nuværende kurs. Hvis aktien koster 82 kroner, så vil udbytteprocenten sige 7,83731/82*100= 9.56%. Stiger aktien imorgen til 102 kroner, så vil udbytteprocenten tilsvarende falde til 7,83731/102*100= 7.68%.

Når bestyrelsen vælger at udbetale udbytte, vil der kommer 2 vigtige datoer. Der kommer en X-dato og en Udbetalings-dato. X-datoen er den dag, hvor virksomheden opgøre hvem der har ret til udbyttet.

Hvis det for eksempel er den 5 juni, så skal du eje aktien den 5 juni for at modtage udbytte, og her falder aktiekursen tilsvarende udbyttebeløbet. Det er for sent at købe aktien på dagen, den 5 Juni. Det gør den for at du ikke både kan få krav på udbyttet og sælge aktien til kursen før udbetalingen. Når udbyttemodtagerne er opgjort, vil beløbet blive sat til udbetaling på den angivet udbyttedato.

Her skal du være opmærksom på, at hvis det er udlandske aktier, så kan der gå 2-5 bank dage, før pengene lander på din investerings konto.

Hvordan investerer man i udbytte?

Der er forskellige måder på hvordan du kan opnå udbytte. Du kan vælge at investerer i virksomheder som udbetaler en del af sit årlige overskud. Vil du ikke selv analysere markedet, kan du også investere i udloddende investeringsforeninger eller ETF’er.

Direkte køb af udbytteaktier

Alt efter hvilken platform du investerer igennem, vil der være mulighed for at filtrere efter udbyttebetalende aktier. Hvis du handler aktier ved Nordnet kan du finde udbytteinspiration her: Udbytteguiden. Ved Saxobank kan du også søge efter “udbytte%”, men overblikket for antal udbetaler og har jeg ikke kunnet finde.

Indirekte køb via foreninger

Der er ikke mange udbyttebaseret investeringsforeninger i Danmark, men det er stadig muligt at opnå udbytter. Det kræver lidt mere tid at sætte sig ind i disse foreninger, da de sjældent reklamerer med udbytter. Danske Invest har udformet et udbytte ark, så du kan se hvilke foreninger der betaler hvor meget.

Investering i udbytte ETF’er

Ligesom de normale investeringsforeninger, er der også dem som handles via en børs. Det er dem som vi kalder ETF’er, som handles ligesom aktierne i virksomheder. Der findes udlandske ETF’er (investeringsforeninger eller fonde) hvis formål er at betale udbytte hver måned.

Som beskrevet så er det sidste års overskud som udbetales i år. Det betyder at disse ETF’er spreder deres fulde udbytte ud over et helt år, istedet for at betale det fulde beløb på 1 gang. Her kan du også finde en liste over udbytte ETF’er på Nordnet, men du skal åbne dem individuelt for at se deres udbyttehistorik.

Hvad er renters rente effekten?

Hvis du køber 1000 aktier til 80 kroner, af en virksomhed som betaler fast månedlig udbytte, lad os sige 1.35 kroner. For at gøre eksemplet nemt, siger vi at kursen stiger 2% om måneden og vi indberegner ikke skat.

I første måned modtager du 1.350 kroner, og aktien falder til 76,50 kroner per aktie. Du har råd til at købe 17 aktier mere i selskabet. I løbet af måneden stiger aktien til 78,03 kroner. Der udbetales nu udbytte og den falder til 76.68 kroner. Da du ejer 1.017 aktier, modtager du nu 1.372.95 kroner, som du geninvesterer i 18 aktier mere.

Nu har du samlet 1.035 aktier, som betaler 1,35 kroner om måneden. På den måde kan du opnår du renters rente effekten ved at geninvesterer udbyttet imod flere udbytter i fremtiden. Hvis du dertil selv overføre penge månedligt, så forøger du dit afkast endnu mere fra måned til måned.

Det svarer i bund og grund til at dine aktie stiger x% hver måned, men udbytte giver muligheden for at sprede afkastet ud i flere forskellige aktier. Du kan også vælge at købe varer for pengene, uden at skal sælge dine investeringer.

Husk regnestykket Y=72/R

Når du investerer og geninvesterer udbytter, så er start-målet som regel at indfri sin investering. Det vil sige at man beregner hvor lang tid der går, får man har fået sine penge ud af investeringen, uden at sælge den.

Der er nogle matematikere, som har beregnet på eksponentielle stigninger. Her er man kommet frem til 2 tal, som bruges på hver sin måde, i forhold til hvor præcist man vil være.

Hvis man vil have en cirkaberegning på hvor lang tid renter og renters rente vil tage om at fordoble, så kan man bruge 72-reglen. Det gør man ved at lave regnestykket Y=72/R, hvor Y er resultatet af år og R er renten. Hvis dit årlige afkast er 7%, så vil det fordoble efter 72/7= ~10 år, da man altid afrunder kommatallene på 72-reglen.

Hvis vi vil dobbelt tjekke hvor precise vores tal er, så kan vi sige 1+R/100^Y. I vores tilfælde vil det sige 1,07^10= 1.97, hvilket er ret tæt på en fordobling.

Hvordan er udbytter beskattet?

Din beskatning er afhængig af hvordan din investering er foretaget. For at gøre det nemt, får du her en liste over den generelle beskatning. Hvis du er i tvivl om du bliver beskattet efter generelle vilkår, så kontakt udbyderen du investerer igennem.

Hvordan beskattes udbytter på en normal investerings konto?

Når du modtager udbytter på en normal investerings konto, vil du blive beskattet 27/42% i forhold til progressionsgrænsen. I 2020 er grænsen på 55.300 kroner, hvor du betaler 27% af udbytter og afkast herunder, og derefter 42% af resten. Vil derfor anbefale at du altid modregner 42% skat, hvis din totale aktieportefølje er større end 100.000 kroner i værdi.

Hvordan beskattes udbytter på aktiesparekontoen?

Aktiesparekontoen er fast lagerbeskattet med 17%. Lagerbeskatning sker årligt, og du skal derfor ikke betale skat når udbyttet udbetales til din konto. Vær dog opmærksom på at have nok penge sat til side, når skatten skal betales ved årsopgørelsen, så du ikke ender med overtræk på kontoen.

Hvordan beskattes udbytter fra foreninger og ETF’er?

Dine beskatnings procent er her afgjort af om du ejer investeringsbeviserne igennem normal investerings- eller aktiesparekonto. Dog er både foreninger og ETF’er lagerbeskattet, ligesom aktiesparekontoen er generelt. Du vil derfor ikke nødvendigvis blive beskattet ved udbetalingen af udbyttet, men ved årsopgørelsen, også selv om du investerer igennem en normal investerings konto.

Udbytte er næsten ligesom modtage husleje fra lejemål

Hvis du investerer i ejendomme eller lejligheder, med formålet at udleje dem. Så får du hver måned en husleje fra lejerne, hvor fra du har et månedligt overskud. På næsten samme måde kan du få månedlige udbytter fra virksomheder.

Heldigvis er mange udbytteaktier gode forretninger, som på sigt stiger i værdi på trods af udbetalingerne. Det hjælpe også, at udbytterne typisk er opgjort fra sidste års overskud. Virksomheden skal derfor ikke opgøre hver måneds indtægter imod udbetaling til dets aktionære.

En typisk udbytte aktie kan være en franchise udbyder. De modtager månedligt eller årligt at gebyr for at folk bruger deres franchise. Herfra betaler selskabet en større del af beløbet videre til dets aktionære, da det ikke behøver intern kapital til mere end administrationen, som håndtere de forskellige franchisetagerer.

5 eksempler på udbytteaktier

Her får du en række udbytteaktier, som du kan analyserer og afgøre om er for dig. Ved at klikke på aktierne bliver du sendt over til Nordnet, hvor du kan se mere information om dem.

Vær opmærksom på at historisk data ikke garanterer fremtiden, specielt med udbytter. Der er altid en risiko for at udbytter bliver sat ned eller fjernet. I sådan et tilfælde ejer du stadig aktien, og kan vælge at sælge den eller holde fast i den i håb om at udbyttet kommer tilbage eller stiger igen.

* Lige nu refererer til i skrivende stund. Der er ingen reklame eller kommission på overstående links.

Hvordan finder jeg udbytteinvesteringer?

Der er mange virksomheder der betaler udbytte, men mange af dem udbetaler kun årligt eller halvårligt. Du skal derfor afgøre hvor ofte du ønsker at modtage udbetalinger i form af udbytter. I hovedtal modtager 1 aktie den samme mængde udbytte over et år, uanset om de betales månedligt eller årligt.

Fordelen ved at modtage udbytte hver måned eller kvartal, er at du kan forøge din udbytte hurtigere. Hvis du modtager penge hvert kvartal, kan du måske købe 10, 12, 15 or 17 aktier, hvilket ender ud i 54 ekstra aktier. Havde du fået udbytte 1 gang om året, kunne du måske kun købe 40-45 aktier mere.

For at finde disse aktier, er du nød til at søge efter aktier der betaler udbytte. Herefter går du igennem listen og kigger på hvor meget de gennemsnitligt betaler, hvor ofte og hvor længe har de gjort det. Er virksomheden steget i værdi eller står den stille ifølge historiske data. Hvordan er deres risikoprofil imod interne og eksterne forandringer.

Sund udbytteaktie med vækst
Eksempel på sund aktie der er stigende i værdi trods løbende udbetalte udbytter. Billedet er ment som visuel repræsentation, og ikke en refleksion af en rigtig aktie.
  • Hvor ofte betaler selskabet udbytter?
  • Hvor meget betaler de gennemsnitligt i udbytte?
  • Er udbytterne stigende, faldende eller flade?
  • Hvilken branche er selskabet i?
  • Hvilke risikoer indeholder branchen?
  • Er kursværdien historisk stigende eller faldende?
  • Hvor lang tid tager det at indfri investeringen?
  • Hvor mange aktier skal du eje for at kan købe minimum 1 aktie ved uddeling efter skat?

Eksterne værktøjer og analyser

Det kan være en god idé at få lidt hjælp udefra, istedet for at lave analyser som allerede findes. Der findes mange gode hjemmesider derude, men oftest er de gode på engelsk.

Her får du en række hjemmesider, som oftest bliver anbefalet. Tag et kig på dem og dan dig et overblik. Det handler om at finde det værktøj, der giver dig de informationer, som du er tilfreds med.

* Markere de hjemmesider jeg har valgt at bruge til egen research.

Hvor er risikoen ved udbytteinvesteringer?

Når du investerer i udbytte, er der samme risikoer som ved normale aktier. Kursen kan falde ved manglende interesse. Virksomheden kan blive ramt af udfordringer eller konkurs. Der kan komme en situation hvor virksomheden ikke må udbetale eller ikke kan finde overskud nok til at udbetale udbytter.

Du kan også risikerer at virksomheden har en lavere omsætning et år. Det kan medføre at udbytter bliver mindre eller fjernet. Hvis virksomhed vurderer at pengene skal gemmes til næste regnskabsår, for at sikre dens selv finansiering.

Her er det vigtigt at huske at udbytter og kursværdi ikke går i hånd. Kursen kan være faldende og udbyttet stigende. Det er dog sjældent at virksomheden vækster og nedsætter sine udbytter.

Dertil ejer du stadig aktien hvis virksomheden nedsætter eller fjerner sin udbytte. Så hvis tabet er minimalt på salget, så har du stadig en generel gevinst fra at have ejet aktien og modtaget udbytter.

FIRE: Ung pension med økonomisk frihed via 4% reglen

Udbytteinvestering er interessant for mange, da det kan give dem muligheden for at være mindre afhængig af et fast arbejde. Nogle går så meget op i det, at de sammentid minimerer deres levestandard og udgifter. FIRE går ud på at man skaber stor nok passiv indkomst, til at man kan dække dele eller hele sin levestil.

Brug for et eksempel? Lad os sige at du lever for 18.000 kroner om måneden. Det dækker alle dine udgifter som leje, mad, er par by ture og måske bil og brændstof. Disse udgifter vil vi gerne dække med passive indtægter, så vi har en form for sikkerhed imod fyringer eller ligende.

Først skal vi finde ud af hvor meget vi skal tjene om året, for at have 18.000 kroner om måneden. 18.000*12 er 216.000 kroner efter skat. Her bliver det lidt tricky, fordi vi er progressions-beskattet 27/42%. For at gøre det nemt for os selv, så vælger vi at modregne den højeste skattesats på 42%.

Det vil sige at vi skal modtage 216.000/(1-0,42)= 372.413,80 kroner før skat. Her er det vigtigt at man altid runder up til 2 decimaler. Du skal også huske at aktier er aktieavancebeskattet og ikke som indkomst. Du vil derfor ikke komme op på 52% top-skat. Så hvor meget skal vi investerer for at opnå 372.413,80 kroners afkast om året?

Her er det vigtigt at forholde os til 2 variabler. Gennemsnitlig inflation og gennemsnitligt udbetalt afkast (ref. udbytter). Her er man nået frem til at man gennemsnitligt afkaster 7% om året. Her må man trække 4% ud og de sidste 3% skal geninvesteres imod inflation.

Det betyder at 4% af vores portefølje skal svare til 372.413,80 kroner. For at modregne det, siger vi 372.413,80/0,04= 9.310.345 kroner. Du skal altså akkumulerer en formue på lige knap 9,5 millioner kroner, for at kan dække 18.000 kroner om måneden.

Alex Ahlgreen Westergaard

Alex Ahlgreen Westergaard

Med stor kærlighed for den økonomiske og teknologiske verden, elsker jeg at fordybe mig i at forbedre mine levevilkår. Forsøgte mig med min første virksomhed kort tid efter jeg fyldte 18 og siden da har jeg prøvet lidt af hvert.