Skat er en af de ting, som de fleste bare betaler, uden helt at forstå. Når året er omme, og man har rettet sin årsopgørelse, så bruger man bare det til sin næste forskudsopgørelse også. Sådan oplever folk altid at have skattegæld i slutningen af året, hvis man har opnået større indtægter eller brugt færre fradrag gennem året.
Det danske skattesystem er bygget op omkring indtægter og fradrag. Hvis du ikke har været inde at redigere din forskudsopgørelse, er der en stor chance for, at den bruger sidste årsopgørelse for igangværende år.
Skat giver dig muligheden for at oplyse dine forventede indtægter og fradragsberettigede udgifter på forhånd, så de kan beskatte dig bedst muligt i løbet af året. Sådan undgår du også at skal have en masse penge tilbage fra skat, eller værre, at skal af med penge når du skal udfylder opgørelsen.
Der er forskellige rubrikker i forskudsopgørelsen, men det er kun relevant for dig at kigge på dem du kan svaret på i forvejen. Nogle af rubrikkerne er automatisk udfyldt, f.eks aktiehandel gennem dansk-registreret broker.
Hvis du for eksempel tjener 30.000 kroner før skat om måneden, så skal du indtaste den forventede indtjening for hele året, svarende til 30.000x12= 360.000. Hvis du halvvejs gennem året stiger i løn, til f.eks 32.000 kroner, så skal du gå ind og ændre din opgivelse til 30.000x6 + 32.000x6 = 372.000. Sådan ender du ikke med at skylde skatten af de ekstra 2.000 kroner om måneden i 6 måneder.
OBS: Hvis du er usikker på hvordan du skal beregne eller opgive nogle rubrikker så kontakt Skattestyrelsen for at få direkte rådgivning og undgå fejl eller overraskelser senere.
Det er ikke muligt at give en beregning der passer på alle, da skat er en individuel sag baseret på nogle overordnet skatteregler. Derfor laver jeg en overordnet skatte beregning her.
OBS: Dette eksempel tager kun udgangspunkt i personfradrag og befordringsfradrag for at holde det simpelt for alle at følge med. Der tages heller ikke højde for topskat, pension eller ATP. Du bør altid tage stilling til hvert punkt på din lønseddel og følge op på dem du ikke forstår.
Månedsløn | 30.000,00 |
Årsløn | 30.000x12= 360.000,00 |
AM Bidrag 8% | 360.000*0,08= 28.800,00 |
360.000-28.800= 331.200,00 | |
Fradrag Totalt | 48.800+40.986= 89.786,00 |
331.200-89.786= 241.414,00 | |
Beskatning (*kbh 2022) | 241.414*0,3669= 88.574,80 |
241.414-88.574,80= 152.839,20 | |
Tilbageført fradrag | 152.839,20+89.786= 242.625,20 |
Månedsløn | 242.625,20/12=20.218,77 |
Her kan du også se at din effektive skat er lavere end først antaget, fordi man først trækker fradragene fra. Din effektive beskatning ender med at være 100-(20.218,77/30.000*100)= 32.60% og ikke de fulde 41.75% mange tror med 8% AM og *36,69% kommunal beskatning.
Befordringsfradraget er delt op i flere kilometer-grupper, så du får ikke samme sats for alle kilometer du kører til og fra arbejde om dagen. Det er beregnet ud fra totale kilometer kørt til og fra arbejde på en dag, så hvis du har 50 km hver vej, kører du 100 km om dagen. Her er satserne for 2022:
Her er vigtigt at forstå at det fungere som trappetrin og at satsen ikke er baseret på alle kilometer hvis den totale afstand falder inden for en gruppe. I overstående sektion bruger vi 100 km om dagen som eksempel for vores befordringsfradrag. Her er hvordan vi er kommet frem til 40.986 kroner i fradrag for året.
Afstand | Dækket | Sats | Beløb |
0-25 km | 25 | 0 | 0 |
25-100 km | 75 | 2,16 | 162 |
Her kan du se at vi opnår 162 kroners fradrag om dagen. I 2022 er der 253 arbejdsdage, så hvis du kører de 100 km til og fra arbejde alle 253 dage, opnår du et befordringsfradrag på 40.986 kroner. Det svarer gennemsnitligt til 3.415,50 kroner om måneden.
Topskat i danmark er en tillægsskat der lægges oven på din kommunale totalskat. I 2022 er topskat tillægget på 15% og topskatte grænsen er på 552.500 kroner efter AM og fradrag er trukket. Det betyder at vores eksempel med København ender på 36,69+15= 51,59% af alt vi tjener over 552.500 kroner i 2022.
Hvis du skal have et lynhurtigt eksempel på hvordan topskat ser ud i beregningen, så lad os tage udgangspunkt i 75.000 kroner om måneden med samme fradrag som før:
Månedsløn | 75.000,00 |
Årsløn | 900.000,00 |
Efter AM | 828.000,00 |
Efter fradrag | 738.214,00 |
Her skal du være opmærksom på at beløbet skal deles op efter topskatte grænsen, da det kun er beløbet over 552.500 kroner der skal top beskattes efter 2022 satserne. Det vil sige at vi har 552.500 kroner med normal beskatning og 738.217-552.500= 185.717 kroner med top beskatning.
Alm. | 552.500 | 36,69% | 257.962,25 |
Top | 185.717 | 51,59% | 95.811,40 |
Beskatning | 353.773,65 |
Vi ender altså med en beskatning på 353.773,65 kroner ud af de 900.000 kroner vi har tjent gennem året. Det vil sige vi ender med at have 474.226,35 kroner tilbage af vores 900.000 kroner efter AM bidrag og Skat - svarende til 39.518,86 udbetalt om måneden. Det vil sige at vores effektive beskatning er på 100-(474.226,35/900.000*100)= 47,31%.
Forskudsopgørelsen er vores forventninger til årets økonomi, hvad vi regner med at have af indtægter og bruge af fradrag. Her bliver hele årets indtægter og fradrag fordelt ud på alle årets måneder, så din arbejdsgiver kan indbetale acontoskat af din løn eller du kan indbetale acontoskat af b-indkomster (hvis du f.eks freelancer eller er selvstændig).
Årsopgørelsen fungere ligesom din forskudsopgørelse. I stedet for at bruge dine oplysninger, så opgøre de hvor meget din arbejdsgiver, bank og investerings platform har oplyst om dig. Når alle tallene er oplyst og lagt ind i systemet, så får du muligheden for at lave de sidste rettelser, i tilfældet af at nogle rubrikker mangler eller er forkerte.
Sidst, når du har rettet din årsopgørelse, så laver skat den endelige beregning på hvor meget der er betalt ind på din skattekonto og hvor meget du skulle have betalt. Hvis der står for meget på din skattekonto, så får du penge tilbage, ellers opkræver de det manglede beløb.
Der er mange som vælger at betale for meget i skat, for at få penge tilbage som en slags "gave" fra dem selv til sig selv. Når dagen er omme er det vel altid sjovere at få lidt tilbage, end at skal af med penge. Hvis dette er noget du gerne vil opnå, så sæt et lidt større beløb ind på din forskudsopgørelse, så du får opkrævet lidt mere i skat.
Hvis du har en indtægtskilde, der ikke fratrækker AM bidrag eller skat, så skal du selv sørge for det. For at adskille dette på dit skattekort, skal disse indtægter oplyses som B-Skat/Honorar.
Det kan for eksempel være indtægter fra udlandet, ved at føre hobby-virksomhed, eller hvis du modtager penge (honorar/donationer) i relation til en ydelse du udfører.
Her er det vigtigt at notere, at du skal oplyse alle indtægter til skat, uanset beløb størrelse eller akkumulation. Det gør altså ingen forskel om du tjener 1.000 kroner hele året, eller 1.000 kroner hver måned. Beløbet skal oplyses til skat, så de kan opkræve beskatningen fra dig.
Normalt skal forskudsopgørelsen reflektere forventede indtægter for hele året. Det er derfor ændringer først træder i kræft måneden efter, men nogen gange ændre ens økonomi sig i løbet af året. Det er altså okay at tilpasse tallene løbende, som du kender udfaldet.
For et give et eksempel. Hvis du tjener et variabelt beløb fra udlandet hver måned, så giver det måske mere mening at opdatere forskudsopgørelsen hver eller hver anden måned.
I januar tjener du 1.300 kroner og i februar tjener du 1.800 kroner. Så kan ud i marts indsætte 3.100 kroner i forskudsopgørelsen. Marts og April tjener du sammenlagt 2.400 kroner, så i maj tilpasser du forskudsopgørelsen til 3.100 + 2.400 = 5.500 kroner, altså det totale beløb for året.
Hvis du tjener et lavere beløb op året, så giver det mest mening at betale skatten ved årsopgørelsen, men du kan også vælge at betale løbende acontoskat, så du ikke står med en større skattegæld ved opgørelsen.
B-indkomster bliver beskattet efter normal AM og Kommunale skattesatser, men der fratrækkes ikke fradrag eller andet i denne opgørelse. Det vil sige at dine 5.500 kroner skal du først trække AM på 8%, og så af det nye beløb trække 36,69% (kbh sats 2022).
B-indkomst | 5.500 |
AM Bidrag | 5.500-8%(440)= 5.100 |
Beskatning | 5.100-36,69%(1.871,19)= 3.228,81 |
Totale beskatning | 440+1.871,19= 2.311,19 |
Note A: Hvis du betaler acontoskat løbende gennem året, så skal du huske at bekræfte at rubrik 342 består af det totale beløb du allerede har indbetalt.
Note B: Som privatperson må man ikke opkræve moms, men hvis du sælger momspligtige ydelser/produkter for mere end 50.000 på en 12-måneders periode, så skal du momsregistreres. Det er ligemeget om det er som enkeltmandsvirksomhed eller ApS.
Note C: Hvis dine B-indtægter er salgs-fremmende/relateret, så kan du trække udgifter fra. Hvis du for eksempel sælger en hjemmeside til 5.000 kroner, men det koster dig 1.200 kroner for domæne og hosting, så skal du kun betale B-skat af 5.000-1.200= 3.800 kroner. (Husk at gemme kvitteringer i minimum 5 år, fysisk eller digitalt, ref bogføringsloven §10)