Du vil gerne investere dine penge, men har ikke tiden eller overskuddet. Måske foretrækker du bare ikke at stå for det selv, da du ikke ved hvad du burde investere i. Ved at undersøge markedet for investeringsforeninger, så kan du kommer igang med at investere både nemt og billigt. Det giver dig muligheden for at investere i kategoriserede brancher, værdipapirtyper, lande og risiko.
Investeringsforeninger har oftest nogle helt klare retningslinjer, som afgøre hvordan de må investerer sine penge. Det kan for eksempel være en index fond, som investere i 500 store handels- og service virksomheder i Amerika, også kaldet S&P500 Indekset. Måske investerer de i obligationer fra forskellige europæiske lande og virksomheder.
Hvis du hellere vil investere dine penge i aktier selv, så læs vores komplette introduktion til aktieinvestering her.
Man anvender normalt begræbet "investeringsforening", men der er faktisk 3 selskabsformer, hvorigennem du kan investere enten aktivt eller passivt. Du kan både investere dine penge i fonder, investeringsselskaber og investeringsforeninger. Det fungere ved at man skyder penge ind i en fælles pulje, som så investeres ud fra nogle forudbestemte retningslinjer.
Den primære forskel er at et investeringsselskab må geare deres investeringer. De må altså optage et lån udefra, så de kan lave større investeringer, end puljen indeholder.
En vigtig note er at investeringsinstitutter ikke producere eller yder andre tjenester, end at investere i værdipapirer, valutaer og obligationer.
Hvis du er interesseret i at andre håndtere dine investeringer, så kan det give god mening at investere gennem et investeringsinstitut, som f.eks en forening eller fond. Hvis du har oprettet en investeringskonto, har du typisk adgang til en kategori der hedder noget i stil med “investeringsforeninger” eller “værdipapirfonde”.
Her kan du finde en lang række investeringsforeninger og selskaber, som er udgivet af f.eks Danske Invest/Inv, Falcon Invest, Formuepleje, Handelsinvest, og mange flere! Når du har fundet dem, som du vil investere dine penge med, så overføre du et beløb til dem. Det fungere ligesom at købe aktier, med den eneste forskel at du ejer en andel af en pulje, og ikke selskabet selv. Når du senere vil have dine penge tilbage, så indfrier du altså din andel af puljen, og sælger ikke dine andele til en anden investor.
Det kan være lidt rodet at finde rundt i, hvordan du er beskattet, da det kommer an på investeringsinstituttets formål, konstruktion og hvad de investere i. Den nemmeste løsning, ville være at tjekke deres hjemmeside, om de har beskrevet beskatningen nogen steder.
Hvis du investere hos et af de nævnte steder, så kan du se dine skattevilkår her:
Der er flere forskellige beskatningsgrundlag, ud fra hvordan instituttet er opsat og hvad de investere i. Her får du en oversigt over de generelle skatteforhold.
Investeringsforeninger er beskattet typisk efter realisationsprincippet, så du er skal betale skatten, når du sælger dine investeringsbeviser i foreningen.
Akkumulerende foreninger er et begræbet, for de foreninger som ikke udbetaler udbytte. Deres formål er at geninvestere udbyttet internt i puljen, så den heletiden gror i værdi. Her bliver du beskattet som personlig indkomst efter lagerprincippet. Afkastet bliver inkluderet i din normale skat, og kan påvirke din beskatning, hvis du rammer top-skat.
Investeringsselskaber er beskattet efter lagerbeskatnings-princippet, så du er beskattet årligt, uanset om du sælger dine investeringsbeviser i selskabet. Det betyder at du beskattes af positivt afkast og udbytterne i slutningen af året, og ikke ved salget.
“Fonde” henviser typisk til konstruktionen “Værdipapirfonde”, og vil beskattes ud fra sit formål og hvad deres primære investeringer er. Der er ikke meget specifik information om, hvordan de beskattes i generelle sammenhæng. Kontakt udbyderen af fonden, hvis det ikke står på deres hjemmeside.
Omkostningerne ved at investere i et investeringsinstitut er som regel baseret på, om din portefølje er aktivt eller passivt forvaltet. Altså om der sidder investorer, som aktivt håndtere investeringerne, i håb om at forøge dit afkast.
Hvis du investere i et passivt institut, så vil de oftest følge et indeks. Det kan for eksempel være XACT OMXC25 indekset, som indeholde de 25 største virksomheder i danmark. Når de modtager dit indskud, så fordeler de pengene på de 25 virksomheder, som fordelingen giver bedst mening.
Vælger du derimod et aktivt institut, så vil der sidde en række investorer. Deres mål er at holde øje med markedet, finde ud af hvor pengene bedst kan investeres imod et positivt afkast. Investorerne vil stadig være underlagt vedtægterne, som afgøre hvordan instituttet investere sin pulje.
Den normale omkostning ved foreninger ligger typisk under 1% om året, som trækkes fra din investerede formue. Så hvis du skyder 100 kroner ind, som er 200 kroner værd, når gebyret afregnes. Så trækker de op til 2 kroner ud af dine 200 kroner. Du mærker altså ikke gebyret, da puljen (og dertil dit investeringsbevis) falder i værdi, frem for at opkræve gebyret fra dig.
For at give et eksempel. Hvis du investere i Danske Invest Teknologi Indeks KL, så betaler du 0.50% om året i administrationsgebyr. Hvis din investering i foreningen er 200 kroner værd, så falder din investering altså 1 krone i værdi. De kommer ikke og opkræver beløbet fra dig.
Dertil betaler du kurtage, når du indbetaler til og trækker penge ud af en investeringsforening. Hvis investeringsforeningen operere i en anden valuta end DKK, så vær opmærksom på eventuelle vekslings gebyr.
Hvis du gerne vil investere løbende, så kan du vælge at oprette en månedsopsparing ved Nordnet. Her opretter du en porteføljefordeling, hvor meget du vil investere hver måned, og hvor stor procentdel skal indskydes hvor. Så skal du kun sørge for at overføre penge til din Nordnet investeringskonto, så de kan investere pengene i de valgte investeringsmål.
Når du bruger Nordnet's månedsopsparing, så betaler du ikke kurtage ved købet af de valgte investeringsmål. Du kan derfor akkumulere din portefølje helt kurtagefrit. Du skal dog betale kurtage når du sælger ud af din beholdning, og vekslings gebyr er stadig aktuelt ved både køb og salg.
Hvis du hellere vil beregne en risiko-profil, som afgøre hvordan dine penge bliver investeret. Så kan du altid vælge en robotrådgiver. Her svarer man på nogle spørgsmål, som beregner hvordan ens penge skal forvaltes. Det afgøres på, hvor stor risiko du vil tage med dine penge. Jo større risiko der godkender, jo større gevinst (eller tilsvarende tab) kan du opnå.
Hvis du vil vide mere, så læs alt om investeringsrobotten her.
Skat: Investeringsforeninger og investeringsselskaber
Skat: C.B Kapitalgevinstbeskatning
Skat: C.D.9 Beskatning af fonde og visse foreninger