FIVO Budget - Reserver dine penge og undgå livsstils-inflation ved at investere
I danmark er vi desværre ret dårlige til at snakke om penge og budgettering, derfor opnår sjældent et sundt kendskab til vores økonomiske situation. Hvis du ikke modtager input fra andre, om det er gode eller dårlige praksis, så kan du kun lære fra dine egne fejl og successer. I den her artikel vil jeg introducere dig for en simpel budget-strategi, så du hurtigt kan navigere dine penge.
I den her artikel kigger vi primært på at udvikle et sundt budget, som indeholder indtægter og udgifter i forhold til "betal dig selv først" princippet. Det er meget mere detaljeret end den tidligere artikel om hvor meget du skal investere. Hvis du kun vil finde dit rådighedsbeløb til at investere, kan du starte med den artikel.
Hvis du er ny til at udforme budgetter og at opgøre din økonomi, kan det måske give mening at starte fra starten. Forbrugerrådet Tænk har udformet en god artikel om at lave et grundlæggende budget. FIVO Budgettet bygger ovenpå generelle principper. Sådan lægger du et budget af Tænk.
Indtægtskilder, hvor kommer pengene fra?
Der er mange former for indtægtskilder, men de 3 typiske indtægtskilder er løn, a-kasse eller kontanthjælp. Det er specielt gældende hvis folk ikke har nogen afkastende investeringer. Først skal vi have fundet alle dine indtægtskilder, altså hvor kommer dine indtægter fra. Derefter skal vi opgøre hvor meget vi gennemsnitligt kan forvente fra den indtægtskilde.
| LØN | UDBYTTE |
| A-KASSE | LEJEINDTÆGT |
| KONTANTHJÆLP | RENTEINDTÆGT |
| TRUST FUND / LOMMEPENGE | ROYALTIES |
Her har du et par mulige kategorier, som kan være potentielle indtægtskilder. Vil anbefale at du sætter dig ned med din bank konto og tjekker hvor meget du gennemsnitligt har fået fra de forskellige kilder, over de seneste 6-12 måneder. Du skal kun kigge på pålidelige indtægter, og ikke medtage midlertidige indtægter, bonusser eller udbetalinger fra forsikringer.
Udgiftskilder, hvem har reservering på dine indtægter?
Det er næsten umuligt at undgå udgifter i den moderne verden, da vi alle skal have et sted at bo, gerne med el, vand og varme. Dertil vil vi gerne have noget mad, internet og tøj. Nogle udgifter er dog vigtigere end andre, derfor har vi fordelt dem i forholdsvist faste udgifter og variable udgifter.
| HUSLEJE / GRUNDSKAT | ACONTO (EL, VAND, VARME) |
| INTERNET + MOBIL | FORSIKRINGER |
| BRÆNDSTOF / OFFENTLIG TRANSPORT | BIL + VEDLIGEHOLDELSE |
| SKATTER | LÅN / RENTER |
På listen finder du nogen af de helt basale udgiftskilder, som man typisk skal have betalt månedligt. På listen har jeg undladet at skrive mad, da det høre under basal overlevelse. Her anbefaler jeg igen at du tjekker dine gennemsnitlige udgifter over seneste 6-12 måneder, så du ved cirka hvor meget du skal lægge til side hver måned. På den måde udligner du dine månedlige udgifter istedet for at du har ekstra høje udgifter hver 3 eller 6 måned når forsikringerne skal betales.
| Januar | 12.700 kr |
| Februar | 11.900 kr |
| Marts | 12.100 kr |
| April | 13.600 kr |
Det sværeste ved at skifte til gennemsnitlig månedlig budgettering er at man først skal igennem en cirkel af varierende udgifter. Når man har været igennem cirklen, så begynder de månedlige til side sætninger at være pålidelige. Når vi kommer ind på selve FIVO opsætningen, så kommer jeg nærmere ind på selve overgangen fra rod til gennemsnitlig budgettering - som jeg selv gjorde det!
De grundlæggende elementer bag FIVO budgettering
FIVO lyder næsten som "five", altså 5 på engelsk, og så dækker det over de 4 aspekter jeg går efter på dansk. Formålet med FIVO er hver måned at have penge til Faste udgifter, Investeringer, Variable udgifter og ikke mindst Opsparing. Det er her det begynder at blive lidt avanceret at forklare, men simpelt at bruge, når man forstår konceptet.
| FORUD RESERVEREDE PENGE (70%) |
| BAGUD RESERVEREDE PENGE (30%) |
| NUTID (60%) | FREMTID (40%) |
Vi har en boks med 4 felter, hvor den øverste række er fordelt på faste udgifter og investering, og skal til sammen udgøre cirka 70% af vores indtægter. Nedenunder har vi variable udgifter og opsparing, som til sammen udgøre cirka 30% af vores indtægter. Det interessante ved opsætningen er at vi i venstre side har reserverede udgifter (altså både faste og variable udgifter) og de burde cirka udgøre 60% af dine indtægter hvor investering og opsparing burde cirka udgøre 40% af dine indtægter.
Grunden til at boksen er fordel sådan, er fordi vi læser boksen med urets retning. Så når du modtager vores penge, så går der et beløb til skat, det kan vi ikke ændre på. Herefter starter vi med at sætte penge til side til faste udgifter. Øverste række burde udgøre 70%, så hvis du har faste udgifter for 50%, så har du kun 20% til investering.
Derunder har vi variable udgifter og opsparing. Da vi følger urets retning, så køre vi højre-til-venstre, så vi afsætter 10% til vores opsparing og har resten til variable udgifter. Det gør vi for altid at have penge til u-forudsete udgifter. 10% bliver til 120% af dine indtægter over et år, så vi burde have en gennemsnitlig måneds indtægt i buffer efter et år.
Husk at have en indtægts-konto til at formidle dit budget fra
Det 5 element ligger i konto-opbygningen. Hvis du er meget disciplineret, kan du opnå det med mindre kontoer, men hvis du først starter ud, så skal vi have 4 bank kontoer og 1 investerings konto. Anbefaler at du har din investeringskonto ved Saxo Bank eller Nordnet, inden du vælger kan du læse artiklen Nordnet vs Saxo Bank, hvem er billigst?
- Indbetalinger (+ Nem-konto)
- Faste udgifter (+ Betalingsservice)
- Opsparing (evt. rente-konto?)
- Forbrugs konto (Variable udgifter - mad, tøj, biograf, andet)
- Investerings konto
Det absolut vigtigste ved budgetteringen er at du overføre pengene fra indbetaling til de respektive kontoer 1 eller 2 gange om måneden, alt efter hvor tit du får løn, og ikke bruger indbetalings-kontoen direkte. Der er ingen som siger at du skal investere pengene på investerings kontoen med det samme, du kan sagtens akkumulere op før du køber, målet er at reservere pengene, så du ved præcist hvad formålet er med dem.
Hvad betyder det at betale sig selv først?
Der er ikke nogen rationel god forklaring på hvad det vil sige at betale sig selv først, da man er den første person der modtager pengene. Selve idéen med "betal dig selv først" handler om at du tilsidesætte penge til dig selv før du betaler dine regninger og andet.
Derfor er det vigtigt at vide hvor meget du skal sætte til side til regninger, mad og andre udgifter. Det hjælper ikke noget at sætte penge til siden hvis du derefter ikke kan betale dine regninger. Det er her vi kommer ind på at have en konto til at modtage alle vores penge på, et centralt sted vi kan delegere pengene fra.
Når du modtager løn, udbytte eller penge tilbage fra forsikring danmark, så går en forudbestemt del til nuværende behov og en del til at forbedre dine fremtidige vilkår. Man kan sige at du tager pengene ud af nuet og reservere dem til fremtidige dig, så du skal tænke mindre på at finde pengene til den tid.
Når du har opgjort din skat og udgifter, så tager du den totale indtægt efter skat og fordeler pengene ud. Hvis du oplever ikke at have nok penge til udgifter så skal du justere hvor meget du overføre til udgifter. På den måde kan du også se hvis udgiftkontoen går i negativ eller har et usædvanligt stort beløb til overs, at dine udgifter har ændret sig. Vær opmærksom på dine penge.
Hvad er livsstils-inflation?
Det er meget naturligt for den ikke-økonomiske person at leve efter pengene der står på kontoen. Hvis man har 8.000 kroner efter skat og faste udgifter, så bruger man pengene i løbet af måneden på mad, byture, biografture og måske et par venne-gaver. Når man så får en forfremmelse og højere løn, så får man råd til en ekstra tur i byen eller måske en større bil på leasing-kontrakten.
Livsstils-insflation er kort og godt bare et udtryk for at man lever fra lønseddel til den næste. For de penge man har til overs til sig selv hver måned efter skat og faste udgifter. Man tænker ikke så meget på den dag man måske mister sit arbejde, pludselig skal betale en skade på bilen eller skal skifte et halvt køkken ud fordi de hårdehvidevarer er slidte.
Ved at føre et procent-fordelt budget som for eksempel FIVO, eller et andet, så vokser dine investeringer og opsparinger i relation til din eventuelle livsstils-inflation. Din økonomi kan derfor bedre bære at du får lidt dyrere vaner, da du har både opsparing og investering at falde tilbage på.
Hvornår giver det mening at bruge FIVO-Budgettet?
Personligt er det en formular jeg altid forsøger at følge, uanset hvor meget der kommer ind på min konto. Der er dog nogle forbehold som er vigtige at tage stilling til, før man begynder at dele sine penge op i forudbestemte grupperinger. Hvis du tjener 12.000 kroner efter skat, og har faste udgifter for 8.000 kroner (~67%), så giver det måske ikke mening at smide de 3% over på en investeringskonto, men nærmere at smide 13% (1.040 kroner) på din opsparing istedet for, så du stadig har råd til u-forudsete udgifter.
Hvis du er i en økonomisk situation, hvor du har mere brug for at fokusere på din nuværende situation, end din potentielle fremtidige situation. Så giver det typisk bedre mening at forholde sig til en opsparing frem for at investere.
Du kan selvfølgelig vælge at investere en del af din opsparing, så længe du er opmærksom på at markedet kan falde i værdi og at du skal betale skat af dine fortjenester. Du vil havne i en situation hvis du forventer at have 50.000 kroner på din opsparing, men mangler at betale skat af 20.000 af dem.
Opsummering, sådan kommer du igang med FIVO budgettet
Hvis du er interesseret i at have et utroligt simpelt og "dummy"-sikkert budget, så kan FIVO eller et ligende budget hjælpe dig igang med at håndtere dine penge. Formålet med selve FIVO er at opdele pengene ud fra at månedligt perspektiv, og ikke direkte af indtægterne. Hvis du har variable indtægter, så kan du vælge at overføre ekstra til enten investering, opsparing eller variable omkostninger.
Den måde jeg selv skiftede over var meget hård og kontant, da jeg skiftede gik direkte igang med uddelingerne på gennemsnitlig vis. Når jeg så havde højere udgifter den en måned, så tog jeg fra variable udgifter og købte lidt mere simpel mad i den måned. Hvis du har et meget stramt mad budget i forvejen, så skal du måske investere eller spare lidt mindre op i de måneder.
Personligt går jeg ind på kontoen omkring den 25 i måneden, da jeg fik løn den dag i sverige. Her opstiller jeg dato-specifikke overførelser til den 1. i måneden efter, uanset om det er hverdag eller weekend. Selve overførelsen skal banken nok sørge for sker på et passende tidspunkt deromkring.
Jeg logger ind og sætter min indtægtskonto til at overføre til de andre kontoer ud fra tallet mit budget siger. Hvis der stadig er penge i overskud når pengene er overført, så gik de ind på min opsparingskonto, da jeg fortrækker minimum 3-6 måneders faste + variable udgifter til nødsituationer uden job, sygdom eller andet.
Har du et budget?