Når man kigger rundt på diverse medier omkring at investerer, så ser man ofte spørgsmålene "Hvor meget skal jeg investerer?", "Hvordan kommer jeg igang?" og "Hvor ofte skal jeg investerer?". I den her artikel lærer du at lave et overflødigt månedsbudget, så du kan finde ud af, hvor meget du kan tåle at investerer - og hvor ofte.
Du læste rigtigt, for at forstå din økonomi, skal du lave et budget. Det er vigtigt at vide hvor dine penge kommer fra og hvor de skal hen. I den morderne verden er vores indtægter oftest reserverede på forhånd, bare se hvordan skat tager deres del før dine penge udbetales.
For at sikre at alle kan være med, vil vi udføre budgettet i Google Spreadsheet. Hvis du fortrækker Microsoft Excel, eller et andet program, så er du også velkommen til at gøre det. Vi bruger ikke nogen vilde funktioner, så burde være nemt at sætte op i ethvert regneark's program.
Alt det kræver for at få adgang er en Google konto, hvilke de fleste får ved at oprette en Gmail. Hvis du har en android telefon, så har du typisk også en Gmail konto. Herefter går du ind på Google Docs (docs.google.com) og derefter ind under Sheets gennem menuen oppe i venstre hjørne. Når du er derinde, så er der et stort plus (+) nede i højre hjørne, hvor du kan oprette et ny regneart.
For at kan lave et fuldendt regnestykke, så anbefaler jeg at du laver et gennemsnitligt månedsbudget. For at lave en gennemgående overblik, så har vi brug for 2 kolonner af 4 felter. De 4 kolonner er Indtægter/Udgifter, Beløb, Interval, Mdr Gns. Her anbefaler jeg at indtægterne oplyses efter skat, så du har et mere direkte indblik i hvor mange penge du får mellem hænderne, når folk er færdige med at tage deres andele.
Nu kommer der nogle vigtige informationer, som kan være afgørende for din situation. Det er vigtigt at du indsætter både faste og variable værdier, men kun værdier som har stabile intervaller inden for 12 måneder. Hvis du ikke kan fastsætte indtægter eller udgifter, så tag stilling til dem løbende. I mit lyn-budget kan du se at vi har indtægter for 21.000 kroner om måneden, hvor 16.580 kroner er forud reserveret til faste formål. Det giver os et fribeløb på 4.420 kroner, som vi aktivt eller passivt kan tage stilling til, hvordan vi anvender.
Nye investorer eller værdi-investorer vil typisk ikke have udbytteindtægter, som de kan medtage i sit budget. Personligt investerer jeg efter udbytter, med håbet om at kan dække faste udgifter og senere min generelle levestil. Målet er altså at kan betale mine regninger, uden at være tvunget på arbejde hver dag.
Her har du et vigtigt valg at foretage dig, hvordan vil du bruge det fribeløb, som månedsbudgettet viser os. Vil du have en vild bytur med vennerne? Vil du i biografen og se de nyeste film? Eller vil du investerer imod at forbedre dine fremtidige økonomiske forhold? Her er det selvfølgelig vigtigt at kigge på din nærme fremtid, cirka 6-24 måneder frem, om du har planlagte udgifter, som du burde spare op til istedet for.
Lad os starte fra starten, i venstre side, og bevæge os imod højre. Først så har vi det blå område, som hedder Overblik. Her har vi taget alle måneders gennemsnit fra indtægts området, og lagt sammen. Hvis du har nogle indtægter der kommer med måneders mellemrum, er det din opgave et sprede dem ud på flere måneder. Derunder har vi alle måneders gennemsnitlige udgifter, som viser os hvor mange penge vi bør lægge til side hver måned.
Her kan jeg anbefale at have 3 kontoer ved din bank, så du kan adskille dine penge. De 3 kontoer burde henholdvist være Indtægter, Udgifter og Forbrug. Indtæger er hvor alle dine penge kommer ind, og du kun må røre 1 gang om måneden, når du overføre til de 2 andre kontoer. Udgifter er hvor du overføre det månedlige gennemsnit, så du altid er sikker på at have penge til dine udgifter.
Financial peace isn't the acquisition of stuff. It's learning to live on less than you make, so you can give money back and have money to invest. You can't win until you do this.
Dave Ramsey
Vi har indsat et madbudget i udgifter, den ene post overføre vi til 'Forbrugskontoen', her er hvorfor. Forbrug er kontoen hvor vi har vores bank kort forbundet. Hvis du ikke har til vane at holde tjek med din forbrugskonto, så anbefaler jeg at du laver en 4 konto til mad, og dertil anvender begrænsede kort uden muligheden for overtræk.
Her kommer vi til indtægter (grøn) og udgifter (rød). Her har vi først navnet på posten, som forklare os hvor pengene kommer fra eller er reserveret til. Derefter har vi beløb, som skal være det beløb vi skal betale når regningen falder. Intervallet viser os hvor ofte vi betaler den regning, da ikke alting betales hver måned. Til sidst har vi 'Mdr Gns' (Månedlige Gennemsnit), som er Beløbet divideret med Intervallet, så vi ved hvor meget det opgøre i gennemsnit per måned.
Hvis du har besluttet dig for at vil investerer en del af dit fribeløb, og ikke har nogle planlagt udgifter inden for de næste 24 måneder. Så starter vi med at finde ud af, hvor meget vi har brug for at spare op til overraskende udgifter. Mit bedste råd er først at omregne posterne til procenter, ligesom jeg har gjort i FIVO-Budgettet, hvor stor del af dine indtægter er udgifter og fribeløb.
Du kan se at vores udgifter fylder en stor del af vores indtægter. For at sætte ting i perspektiv, så koster det os næsten 79% af vores penge at leve ud fra den standard vi har sat os selv. For at give dig en god start, hvor du ikke føler at du mister for meget sjov fra dine penge. Så anbefaler jeg at du bruger 50% af dit fribeløb, men maksimum 10% af dine indtægter. I vores eksempels tilfælde, vil det altså sige 21.000*0,10= 2.100 kroner om måneden.
It's not how much money you make, but how much money you keep, how hard it works for you, and how many generations you keep it for.
Robert Kiyosaki
Her skal du være opmærksom på, at du ikke behøver at investerer pengene i markedet i starten af måneden, når du overføre pengene til din investerings konto. Det vigtige er blot at overføre pengene, med intentionen og selv disciplinen om at de skal investeres i aktier, foreninger, ETF'er eller andet.
Ovenfor har vi opgjort, at vi vil tilsidesætte 10% (2.100 kroner) om måneden, med intentionen og formålet at investere pengene. For at få mest ud af pengene, skal vi nu finde ud af, hvordan og hvor ofte vi skal investere pengene. Hvis du har valgt at investere gennem Nordnet eller Saxobank, så anbefaler jeg at du også læser opstillingen af de 2 platforme: Nordnet vs Saxo Bank, hvem er bedst?(Åbner i nyt vindue)
Ved at læse artiklen, får du et godt indblik i kurtage, veksling og generelt hvilke omkostninger du skal holde udkig efter. Det er umuligt at give specifik information om hvornår og hvor meget, man skal investere. Det kommer an på dine behov, interesser, risikovilje og hvor stor spredning du vil have.
En strategi du kan bruge, er Dollar Cost Averaging. Simpelt sagt, så går det ud på at købe et bestemt beløb, med et bestemt tidsmellemrum. Du vælger en række virksomheder, som du tror vil klare sig godt over de næste 5-15 år. Målet er effektivt at undgå at skal tage stilling til markedet, om prisen er høj eller lav, eller om markedet er stigende eller faldende. Ved at købe med faste tidsrum, så vil du efter 5-15 år have købt for den gennemsnitlige pris over periode, men kan sælge alle aktierne til dagens kurs.
Overordnet vil dine aktier være af højere værdi, over en længere periode, uanset hvor volatil (varierende) markedet er på kortere sigt. Når du sælger aktierne, så sælger du til dagskursen, og vil ud fra hver aktie tjene mellemrummet mellem købsprisen og dagskursen.